Det er stort nyt.
En kendt DR-profil har mistet livet.
Sådan er den sørgelige melding fra familien.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Stig Krabbe Barfoed, der blandt andet var vært på DR-programmet “Klar, parat, svar”, er død.
Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau. Han døde tirsdag morgen i København, hvor han ligeledes blev født 29. maj 1934.
Han efterlader sig fem børn og flere børnebørn.
Stig Krabbe Barfoed var humanistisk uddannet fra Københavns Universitet, men et job som studenterspeaker i Danmarks Radio udviklede sig til en karriere i statsradiofonien.
I 1969 blev han en del af radioteatret ved DR. Senere blev han programmedarbejder og vært på DR’s afdeling i Aarhus.
Her lavede Stig Krabbe Barfoed en række programmer om danske kunstnere, og han var vært på flere programmer – blandt andet programmet “Landet rundt”.
Mest kendt er han nok for værtsrollen i quizprogrammet “Klar, parat, svar”. Programmet rullede over skærmen i bedste aftensendetid i slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne.
Det var også Barfoed, der gjorde provokunstneren Jens Jørgen Thorsen kendt for danskerne i programmet “Kunstquizzen”.
Han er desuden stemmen bag en lang række DR-programmer, da han har speaket programmer som “En bedre verden”, “En nomadefamilie i Vestafrika” og “Fritidsdyr”.
Som producer var han også med til at udforme Jørgen Leths cykelkortfilm fra 1973, “Eddy Merckx i nærheden af en kop kaffe”.
Inden tiden i DR fungerede han som kulturredaktør på Aalborg Stiftstidende.
Mens Barfoed boede i Aalborg, var han med til at starte Jomfru Ane Teatret.
Privat var han gift af to omgange.
Først med tekstforfatter Ida Marie Folmer Jørgensen den 28. februar 1957, men de blev senere skilt.
Derefter blev han gift med lægen Kirsten Hardt. Deres ægteskab varede frem til 19. januar 2019, hvor Kirsten Hardt på tragisk vis afgik ved døden.
