Viral comedystjerne kommer til Danmark

Hvis du har bevæget dig på de sociale medier inden for de seneste år, er du med sikkerhed stødt på ham. Nu kan du opleve ham live, når han gæster Danmark til efteråret.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den amerikanske komiker, skuespiller, forfatter og internetpersonlighed Trevor Wallace er næsten ikke til at komme udenom på de sociale medier.

Han har 12,1 millioner følgere alene på TikTok, og han har samarbejdet med en lang række andre medier, brands og personligheder på tværs af de sociale og traditionelle medier.

Han har blandt andet medvirket i indhold fra BuzzFeed, Comedy Central, Complex, The New York Times, MTV og Barstool Sports.

Og så har han ligeledes haft stor succes på scenen, hvor han sidste år kunne fuldføre den udsolgte teaterturné ‘Are You That Guy’.

Nu kommer han til Danmark med sin helt nye ‘The Alpha Beta Male Tour’.

Det annoncerer Live Nation i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pressefoto: Trevor Wallace

Fra Vine til scener verden over

Trevor Wallace fik først opmærksomhed på den nu skrinlagte platform Vine, der fokuserede på helt korte videoklip.

Siden har han ifølge Live Nations pressemeddelelse skrabet mere end 2,5 milliarder visninger sammen på tværs af diverse sociale mediekanaler – heriblandt YouTube, Instagram og TikTok.

Live er Wallace kendt for sin skarpe observationssatire og engagerende publikumsinteraktioner.

Som titlen ‘The Alpha Beta Male Tour’ antyder, tager han ofte udgangspunkt i den mandlige side af nutidens internetkultur, som han navigerer rundt i med et tykt lag af selvironi.

Det gav han blandt andet prøver på i sin første timelange comedy-special ‘Pterodactyl’ på Prime Video.

Trevor Wallace har blandt andet optrådt på Netflix Is A Joke Festival, Moontower Comedy Festival og New York Comedy Festival. Men nu går turen altså til Danmark.

Her optræder han den 6. november i Falkonersalen, og du kan sikre dig billetter fra fredag den 7. august, hvor det officielle billetsalg starter.

Allerede torsdag kan du dog modtage et link til et eksklusivt pre-sale for modtagere af Live Nations nyhedsbrev.

Annonce
Annonce
Annonce