Der bliver arbejdet hårdt for at styrke truppen i hovedstaden. Både på kort og lang sigt
Der har været skrevet meget om situationen på FCK’s bænk. Med mange turneringer og flere skader har det været tiltrænkt med gode nyheder til de sultne løver på transfersiden.
Derfor kommer nok også som en kærkommen nyhed at man har lavet en aftale med et af klubbens talenter.
FC København forlænger i dag mandag, kontrakten med angrebstalentet Viktor Dadason, så den løber til sommeren 2031.
Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.
Den tidligere kontrakt mellem parterne gik til sommeren 2028.
Dadason fyldte for lidt over en måned siden 18 år, og det har givet københavnerne mulighed for at have ham på en længere kontrakt.
”Det er en fantastisk følelse at skrive under på denne kontrakt. Jeg har arbejdet hårdt for det her hver eneste dag. Jeg er utroligt stolt og glæder mig over, at klubben viser mig så stor tillid,” siger Viktor Dadason på en pressemeddelelse.
I et mindeværdigt moment på Camp Nou i januar 2026 bragte han F.C. København foran 1-0 mod FC Barcelona efter 4 minutters spil, mens han i maj igen skrev historie som den yngste spiller i startopstillingen for løverne i en pokalfinale.
For to år siden kom Dadason til FCK fra islandske Fram Reykjavik, da han netop var fyldt 16 år.
Cheftræner Bo Svensson glæder sig over at se ind i fremtiden sammen med den fysisk stærke og målfarlige angriber.
”Viktor har nogle helt særlige spilmæssige kvaliteter, som gør ham utroligt spændende at arbejde med. Med sin højde og imponerende fysik fylder han meget i feltet. Han har samtidig en rigtig god teknik, en intelligent ageren i mellemrummene og selvfølgelig en meget veludviklet målnæse,” siger Bo Svensson.
I starten af 2026 blev angriberen, der i efteråret 2025 fik førsteholdsdebut, rykket permanent op i førsteholdstruppen.
Director of football i FCK Kristjaan Speakman fortæller at den nye kontrakt med Viktor Dadason har stået meget højt på listen.
”Vi er utroligt glade for, at Viktor har forlænget sin kontrakt frem til 2031. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde i klubben, at Viktor føler, dette er det helt rigtige sted for ham at tage de næste skridt og gøre en forskel. Det er en væsentlig hjørnesten i vores strategi at udvikle og fastholde vores talenter i længere tid, og derfor har det haft meget høj prioritet at nå til enighed om Viktors fremtid.
Viktor Dadason har indtil videre spillet 29 kampe i FCK og scoret 10 mål.
Tre af scoringerne er lavet i Champions League.