Se videoen: Her ankommer Prinsesse Isabella til Gardehusarkasernen

Video: Kenth G. Madsen/nyheder.dk
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag påbegyndte Prinsesse Isabella sin værnepligt på Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor hun vil tilbringe de næste 11 måneder.

I slutningen af marts annoncerede Kongehuset, at Prinsesse Isabella ville følge i storebror Kronprins Christians fodspor og aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse efter afsluttet studentereksamen.

Huen fik hun på i juni, og efter en tid, hvor den bedrift med sikkerhed er blevet fejret med manér, er hun nu klar til at trække i trøjen.

Mandag ankom hun dermed til Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor hun i de næste 11 måneder vil aftjene sin værnepligt.

Her blev hun en del af et på flere måder historisk hold af værnepligtige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prinsesse Isabella er gået i Kronprins Christians fodspor og aftjener sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Billedet her er fra marts sidste år, hvor hun besøgte sin storebror under hans værnepligt. Foto: Kongehuset

Skriver royal historie

Prinsesse Isabella og de omkring 1600 andre unge, der mandag påbegyndte deres værnepligt rundt omkring i landet, er det første fulde hold, der starter på den nye forlængede værnepligt.

Tidligere varede værnepligten med få undtagelser fire måneder, men nu er den altså udvidet til 11 måneder på størstedelen af landets tjenestesteder.

Holdet af værnepligtige, som Isabella er en del af, er samtidig det første, hvor både kvinder og mænd er indkaldt som værnepligtige.

Tidligere kunne kvinder dog melde sig frivilligt.

Ifølge Forsvarets hjemmeside er alle 1600, der mandag startede deres værnepligt, frivillige.

Prinsesse Isabella skriver med sin værnepligt historie som det første kvindelige medlem af den danske kongefamilie, der aftjener værnepligt.

I starten af sidste år aftjente Isabellas storebror Kronprins Christian sin fire måneder lange værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse, hvorefter han fortsatte på løjtnantsuddannelsen.

I juni i år blev han udnævnt til sekondløjtnant.

Annonce
Annonce
Annonce