Han var tæt på en bank da det skete.
Det er voldsomt nyt der kommer fra en mellemstor dansk by i dag.
En ung mand er nemlig blevet stukket med en kniv imens han stod foran en stor dansk bank.
Og nu kommer der altså flere detaljer om det blodige forløb midt på dagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En 27-årig mand blev lørdag eftermiddag stukket med kniv foran en Nordea på Søndergade i Skive.
– Der er en forurettet, der bliver opsøgt af gerningsmanden og stukket ned, siger vagtchef Gorm Lauridsen om hændelsen.
Han oplyser, at den forurettede først blev kørt til hospitalet i Viborg, men senere akut er blevet flyttet til Aarhus Universitetshospital.
– Vi får sendt forurettede med ambulance til Viborg. Han er ikke i livsfare, men i Viborg finder man det mere akut og flytter ham, siger vagtchefen og tilføjer:
– Gerningsmanden anholder vi på stedet, og han er i politiets varetægt.
Politiet er i færd med at undersøge, om de to mænd kender hinanden.
TV Midtvest skriver, at de to mænd var oppe at toppes inden knivstikkeriet.
Politiet har ikke nærmere om omstændighederne.
Politiet forventer, at man vil forsøge at få manden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør søndag.
RITZAU
