Skal du en tur på motorvejen rundt om i Danmark, så skal du væbne dig med en god portion tålmodighed. Flere strækninger er ramt af massiv kø.
Sommerferien er så småt forbi for mange danskere, og det kan de danske motorveje for alvor mærke lørdag.
For kører man på motorvejen og oplever kø, så er det ikke nødvendigvis et uheld, der er skyld i den store forsinkelse.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flere medier rundt om i Danmark skriver nemlig om store regionale kømeldinger.
Blandet andet skriver tvSyd, at der meldes om meget tæt trafik og køkørsel på op mod 30 kilometer på motorvej A7 syd for grænsen og at det især skyldes, at alle de 16 tyske delstater netop nu har ferie – modsat Danmark – og en stor del af tyskerne vil til Danmark i dag.
Også på Fyn er trafikken tæt.
Det fremgår af Vejdirektoraters trafikkort.
Især på E20 i østgående retning, hvor der udvikler sig kødannelser på et langt stræk syd om Odense.
Til Fyens Stiftstidende fortæller vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter David Beheine , at den tætte trafik skyldes, at lørdag er en stor hjemrejsedag.
“Mellem klokken 11 og 15 vil der være det her ekstra pres på vejene. Så anbefalingen herfra er, at man kører efter klokken 15, hvis man stadig er derhjemme, siger han og giver et estimat på den forlængede rejsetid”, siger han til mediet.