Mærkelige udtalelser får nu øl-leverandør til at sige fra.
Debatten har raset de seneste dage.
Der kan nemlig være meget på spil særligt herhjemme.
Nu melder en dansk ølleverandør sig derfor også ind i debatten med et humoristisk indspark rettet mod den udskældte hovedperson.
(Artiklen fortsætter efter annoncen).

For selvom øl og fodbold går hånd i hånd, så virker det altså ikke til, at det er hvad som helst, Carlsberg er interesseret i at være involveret i.
Derfor er Carlsberg kommet med en humoristisk, men skarp kritik af Fifa-præsidenten Gianni Infantino på deres sociale medier.
Infantino har de sidste par dage været centrum for en hæftig debat, fordi han vil have gang i salget af en ejerandel i organisationens turneringer.
Uefa meddelte torsdag derfor, at forbundets medlemmer ikke kan støtte op om at sælge eksempelvis dele af VM til eksterne investorer.
Uefa har også meldt sig klar til at boykotte fremtidige VM-slutrunder og andre turneringer arrangeret af Fifa.
Her kommer Carlsberg så ind i billedet.
På Instagram er de nu ude med et billede med teksten:
Time for a hydration break, Gianni? Probably
Det er selvfølgelig en reference til de enormt omdiskuterede vandpauser, som Infantino fik indført under dette års VM, og selvfølgelig den danske ølgigants velkendte slogan, “Probably The Best Beer In The World”.
Carlsberg er officiel sponsor af Uefa og kan nok nikke genkendende til den nye kampagne. Bryggeriet er sponsor ved blandt andet det kommende EM om to år og Nations League, som er Uefas turneringer.
Også DBU har været ude og kritisere Infantinos idéer om at sælge ud af Fifa’s turneringer.
“Denne model har ingen plads i fodboldens verden,” skriver Uefa på sin hjemmeside.
“Nogle ting er simpelthen for vigtige til at sælge. Fifas VM tilhører fodbolden. Det vil det altid. Og så længe Uefa har en stemme, vil den aldrig være til salg,” skriver de.