Katastrofe i indkøbscenter: 20- 30 personer er stadig savnet

Her ses en video optaget fra et dash-cam i en bil, da jordskælvet rammer. Video: Stringer Hub
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et voldsomt jordskælv fik et indkøbscenter til at styrte sammen, og nu kæmper redningsfolk mod tiden. Mindst 50 er allerede sendt på hospitalet, mens 20-30 personer fortsat er meldt savnet. Én er afgået ved døden

Et voldsomt jordskælv med en styrke på 7,1 har tirsdag ramt den sydlige del af Japan og efterladt omfattende ødelæggelser.

Den værste tragedie udspiller sig i præfekturet Kumamoto, hvor et indkøbscenter er kollapset. Samtidig er der meldt om en eksplosion på stedet, og politiet frygter, at adskillige mennesker har mistet livet under murbrokkerne.

Redningsmandskabet arbejder fortsat desperat på at finde overlevende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto fra et jordskælv.
Se også
Gigantisk jordskælv: Flere tusind mennesker er døde

Mindst én person er allerede bekræftet død, efter at et hus styrtede sammen under jordskælvet, mens mindst 50 personer er blevet kørt på hospitalet med kvæstelser.

Myndighederne oplyste tidligere, at mange mennesker var fanget inde i indkøbscentret, efter at en etage kollapsede.

Jordskælvet ramte klokken 16.27 lokal tid – 09.27 dansk tid – og siden er området blevet ramt af mindst 61 efterskælv.

Skælvet har desuden udløst strømafbrydelser, flere brande og sammenstyrtede bygninger, oplyser Japans premierminister Sanae Takaichi.

Kort efter jordskælvet udsendte myndighederne et tsunamivarsel for den vestlige del af øen Kyushu, men varslet er siden blevet ophævet.

Samtidig har det danske Udenrigsministerium opdateret rejsevejledningen og opfordrer danskere i Japan til at følge de lokale myndigheders anvisninger nøje og være forberedt på nye efterskælv.

Japan er blandt de mest jordskælvsramte lande i verden og rammes ifølge Reuters af omkring 20 procent af alle jordskælv på 6,0 eller derover.

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce