Sådan bliver cykelstierne sikre: Ændring af dansk cykelkultur

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Cyklistforbundet vil gøre cykelstier sikrere ved at sende cyklister ud på vejen.

Cykelstien har udviklet sig, eller rettere sagt de cykler, der kører på den.

Det er blevet mere almindeligt med lynhurtige racercykler, store ladcykler og næsten knallertlignende elcykler, der kan køre med høj fart.

Derfor skal der gøres noget ved sikkerheden på cykelstierne, mener forbund.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsbillede

Det er cykelforbundet der er ude og foreslå at man gør noget drastisk for at gøre cykelstigerne mere sikre.

De er derfor nu ude og foreslå, at alle brugere af cykelstier over 15 år skal have lov til at vælge, om de vil køre på cykelstien eller på vejen, det fortæller forbundets formand, Jens Peter Hansen, til Jyllands-Posten.

– Brugerne af cykelstierne har meget forskellige formål, og de bevæger sig med vidt forskellig hastighed.

– Det giver store udfordringer, fordi langt de fleste cykelstier ikke er bygget til det. De er for små og for smalle, lyder det til mediet.

Også ændring for bilister

Ifølge Vejdirektoratet hører 38 procent af alle dem, der sidste år døde eller kom til skade i trafikken, hjemme på cykelstierne.

Derudover lyder det fra Ulykkes Analyse Gruppen, at cykelulykker med elcykler er mere end fordoblet på fem år, skriver Jyllands-Posten.

Cyklistforbundet har også tidligere over for TV 2 Østjylland udvist optimisme over for ideen om at indsætte fartgrænser på cykelstierne.

Forslaget fra Cyklistforbundet om, at hurtige cyklister kan vælge vejen, skal suppleres med, at hastigheden for biler i byzoner sættes ned til 30 kilometer i timen.

Mediet har også talt med Jakob Bøving, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Han mener, at det blot vil skabe nye problemer at sende bløde trafikanter ud med hårde trafikanter.

Der er ikke nogen aldersgrænse for at køre på elcykel. Rådet for Sikker Trafik anbefaler dog, at man er mindst 15 år, fremgår det på organisationens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce