Dumme beslutninger til første superliga kamp kan få konsekvenser for Brøndby
Superligaens første topopgør mellem AGF og Brøndby IF blev spillet lørdag eftermiddag.
Heldigvis var der, trods en trist fanstraf, høj stemning på lægterne, da arveopgøret skulle stå mellem de to traditionsklubber.
Men for nogle af de fremmødte Brøndby-fans blev stemningen lidt for vild.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det var med en let regnbyge, der samlede sig over Ceres Park Vejlby, da de to arvefjender AGF og Brøndby IF tørnede sammen i deres første Superliga-opgør i sæsonen.
Desværre for én særlig spiller var det ikke kun regn, der væltede ned fra himlen.
Når AGF spiller på det midlertidige stadion, kommer både hjemme- og især udebanefans nemlig meget tæt på spillerne.
Det fik AGF’s Mikael Anderson særligt at mærke, da han efter blot 28 minutters spil skulle tage kampens første hjørnespark foran et propfyldt udebaneafsnit.
Her kom der nemlig en byge af mere eller mindre fyldte øl flyvende fra Brøndby-fansene.
Nettet, der ellers var sat op for at forhindre den slags hændelser, var altså ikke til nogen nytte i denne situation.
Situationen blev også opfanget af mange AGF-fans, som højlydt protesterede mod opførslen, da et krus ramte AGF-spilleren i ryggen.
Ingen af de to hold har endnu kommenteret på hændelsen, og der er fortsat heller ikke oprettet en sag i DBU’s disciplinære sagsarkiv. Lignende situationer har dog tidligere kostet Superliga-klubber bøder som straf for den slags opførsel.
Kampen endte uafgjort efter et ellers spændende opgør. Udligningen og kampens sidste mål blev scoret på et straffespark, efter Brøndbys nyudnævnte anfører, Luis Binks, begik et unødvendigt straffespark mod AGF’s Tobias Bech.
Binks havde ellers clearet situationen, men mens bolden stadig var i spil, sparkede han ud efter AGF-spilleren, som kollapsede i straffesparksfeltet.
AGF-anfører Kristian Arnstad kunne derefter sikkert score fra pletten og sikrede dermed AGF et point, så aarhusianerne undgik at lide deres andet nederlag i denne uge.