Flere partier bakker nu regeringen op i et forslag, der ifølge partierne skal sikre Ukraine hjælp til landets hær i krigen mod Rusland.
“Dem, som kan kæmpe, skal selvfølgelig også kæmpe og bidrage til kampen mod Putins og Ruslands modbydeligheder.”
Sådan lød ordene i juni fra udlændinge- og integrationsministeren, Morten Bødskov (S), i forbindelse med fremsættelsen af et lovforslag om at ændre særloven og lukke døren til Danmark for ukrainske mænd i alderen 23 til 60 år.
Og nu møder lovforslaget opbakning fra flere partier – men ikke regeringens støttepartier.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er nemlig de blå partier, der støtter om frikløverregeringens – Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne – lovforslag.
Det fortæller flere af partiernes udlændingeordførere til DR.
“Når Danmark støtter Ukraine med både militærøvelser og mange milliarder kroner, så giver det også kun god mening, at vi siger til ukrainerne, at vi så også forventer, at de bliver hjemme og tager del i kampen, siger Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.
Hos De Konservative stemmer man i med Danmarksdemokraterne.
Forsvarsordfører Marcus Knuth (K) fortæller til mediet, at han finder det ‘mærkeligt’, at når Danmark selv bruger så meget energi på at opruste, at der så bliver huset ukrainske mænd, der ikke er indbefattet af værnepligten.
Derfor giver det god mening, når Ukraine selv anmoder alle EU-lande om, at de lukker døren i, da der er brug for militær personel, at Danmark så lytter efter.
Men forslaget møder altså kritik hos regeringens støtteparti Enhedslisten.
Til DR fortæller udlændinge- og integrationsordfører Peder Hvelpelund, at partiet er uenig i, at man skal tvinge folk i krig på den måde.
“En del af det, man går i krig for, er jo blandt andet også at forsvare de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Og det er jo blandt andet også, at man har mulighed for at kunne nægte at gå i militærtjeneste,” siger han til mediet og kalder det samtidig for en dilemmafyldt diskussion.
Ifølge DR har 47.600 ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven.