“Den virkelige skandale er ikke, at mennesker sover i telte. Den virkelige skandale er, at mennesker i en af verdens rigeste hovedstæder er nødt til at sove i telte”
Sikandar Siddique fra Frie Grønne forsvarer nu de hjemløse i den omdiskuterede ‘romalejr’ ved Havneholmen Metrostation i København.
Det gør han i en udtalelse til B.T.
Han mener ligesom mange af højrefløjens partier at der bør gøres noget med den teltlejr som måske er ved at etablere sig i København. Men han er helt uenig i hvordan det skal håndteres.
“Den virkelige skandale er ikke, at mennesker sover i telte. Den virkelige skandale er, at mennesker i en af verdens rigeste hovedstæder er nødt til at sove i telte” siger lokalpolitikeren fra Frie Grønne nu til BT.dk
I månedsvis har beboerne ved Havneholmen Metrostation levet med en voksende lejr, som de omtaler som en romalejr.
Efter beboeren Anette Kjersgaard i B.T. fortalte om telte, bål, lort i det fri, tyverier og voksende utryghed, har Københavns Kommune kontaktet politiet for at få lejren ryddet, i følge BT.dk.
“Jeg har forståelse for, at kommunen ikke kan acceptere permanente teltlejre i det offentlige rum. Men hvis København rydder en teltlejr, har København også et ansvar for de mennesker, der bliver ryddet” siger Sikandar Siddique i et skriftligt svar og fortsætter:
“Et solidarisk København skal naturligvis kunne håndhæve reglerne. Men det skal også kunne tage hånd om de mennesker, reglerne rammer. Hvis vi kan finde ressourcer til at rydde en teltlejr, bør vi også kunne finde ressourcer til at sikre de hjemløse et værdigt sted at sove.”
Han mener at hvis de nødvendige ressurcer for at hjælpe dem der er endt i en teltlejr allerede fandtes, ville de ikke være endt der.
“Det afgørende spørgsmål er ikke, om der eksisterer tilbud på papiret” siger han og fortsætter:
“Det afgørende spørgsmål er, hvorfor de mennesker, vi taler om, ikke bruger dem. Den opgave kan vi politikere ikke bare afvise med et skuldertræk”
Lige nu ser det dog ikke ud til at være nogle udsigter til, at lejren på Havneholmen rent faktisk bliver ryddet. København politi mener nemlig ikke at der er tale om nogen parmanent lejr.