Natten til torsdag er der sket en alvorlig trafikulykke, hvor en ung mand er blevet påkørt på sit skateboard.
En 19-årig ung mand er natten til torsdag afgået ved døden efter en forfærdelig færdselsulykke.
Klokken 01.24 var den unge mand ude at stå på skateboard i de sene nattetimer, da der pludselig skete det værst tænkelige for ham.
For en jævnaldrene ung mand på 18 år kom kørende i sin bil, og kort tid efter bragede de to teenagere sammen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt og Vestsjællands Politi.
Ulykken skete på Grønningen i Jyllinge nord for Roskilde.
“En 19-årig ung mand fra lokalområdet blev ramt af en bil, ført af en 18-årig ung mand, ligeledes fra lokalområdet. Den 19-årige var på skateboard, da han blev ramt af bilen”, fremgår det blandt andet fra Midt- og Vestjællands Politis døgnrapport.
Efterfølgende blev den 18-årige billist sigtet for uagtsomt manddrab.
En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge omstændighederne omkring ulykken, hvor den 19-årige på tragisk vis omkom.
Der vil i løbet af torsdagen blive taget stilling til, om den 18-årige skal fremstilles i grundlovsforhør, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.