En blot 13-årig dansk pige og en 39-årig dansk mor har mistet livet under en familieferie i Italien. Nu er der nye oplysninger i sagen
Fem personer fra Danmark – en kvinde og en mand samt tre børn – har under et familieferie været involveret i en dødsulykke på motorvejen i Italien.
Her kørte de i deres personbil ind i en lastbil, der holdt ulovligt parkeret i kanten af vejen.
Billeder fra stedet viser, at familiens bil er helt knust, mens den er omringet af redningsmandskab.SS
Nu sker en ny udvikling i den alvorlige sag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en dansk pige på 13 år, der er død af sine kvæstelser efter den alvorlige trafikulykke, som fandt sted i sidste uge i det nordlige Italien.
En 39-årig kvinde mistede livet i ulykken, der skete på en motorvej ved Bressanone. Hun blev dræbt på stedet.
Nu viser det sig, at manden, kvinden og de tre børn i bilen ikke alle var biologisk familie, som det ellers først blev rapporteret.
Den afdøde 13-årige piges biologiske mor var ikke med på ferien. Hendes biologiske far var derimod manden, der befandt sig i bilen.
Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger var den afdøde 39-årige kvinde mor til mindst ét af de børn, der også var i bilen – men altså ikke til den afdøde 13-årige pige.
Udenrigsministeriet bekræfter desuden over for Ritzau, at endnu en dansk statsborger er afgået ved døden som følge af ulykken i Italien. Ministeriet kan dog ikke oplyse yderligere om den afdøde eller omstændighederne.
Ifølge Corriere della Sera skete ulykken tirsdag den 14. juli. Den 13-årige pige blev alvorligt kvæstet og indlagt på et hospital i Bolzano, hvor hun torsdag den 16. juli døde af sine kvæstelser.
Bilen blev ifølge italienske medier ført af en 53-årig mand. Tre børn sad på bagsædet, skrev italienske medier efter ulykken.
Ifølge Corriere della Sera kom manden og de to andre børn også til skade ved ulykken. De blev indlagt på et hospital i Bressanone, men deres tilstand er ikke livstruende.
Ifølge de foreløbige oplysninger fra de italienske myndigheder var bilen på vej mod syd, da den 53-årige mand mistede kontrollen over den sorte BMW.
Bilen kolliderede med en lastbil, der holdt parkeret langs A22-motorvejen.
Corriere della Sera skriver, at det præcise hændelsesforløb fortsat bliver undersøgt, men at de første oplysninger tyder på, at lastbilen befandt sig i nærheden af en nødholdeplads, da ulykken skete.
Sammenstødets kraft ødelagde stort set bilens forende, og det krævede en omfattende redningsindsats at befri de personer, der sad fastklemt i bilen.
Der var ikke noget at gøre for den 39-årige kvinde, skriver det italienske medie.
Den 13-årige pige blev akut fløjet med helikopter til et hospital i Bolzano, hvor hun senere døde af sine kvæstelser.


