Dramatikken var for alvor i højsæddet, da AGF og polske Lech Poznan mødtes tirsdag aften, desværre var dramatikken ikke begrænset af kridtstregerne.
Dramatikken er selvsagt i højsædet, når det gælder en mulighed for at kunne spille med i Champions League.
Og i gårdagens kamp imellem AGF og polske Lech Poznan var der da også dramatik for alle pengene, desværre også uden for kridtstregerne.
Allerede efter en halv time var aarhusianerne nede med et mål, men værre var det få minutter efter. For så var de nede med en målmand.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jesper Hansen fik direkte rødt kort. VAR-billederne afslørede, at veteranmålmanden brugte hånden uden for feltet, og så var AGF nede på ti spillere.
Kampen endte med et stensikkert nederlag til AGF, der tabte 1-4. Men aftenen var langt fra slut, særligt for AGF’s trofaste fans, der var rejst hele vejen til Randers for at se kampen, da hjemmebanen fortsat er ved at blive bygget i Aarhus.
For efter kampen udviklede der sig en meget voldsom episode uden for Cepheus Park Randers.
På de billeder, som Presse-fotos.dk’s fotograf har taget, og videoer, der florerer på nettet, kan man tydeligt se, hvordan en mand bliver overfaldet af en gruppe på fem.
Her kan man se på billederne hvordan flere slag og spark bliver sendt i retningen af personen som ligger ned på asfalten.
Fordi der allerede var meget fokus på kampen fra politiets side, var der også hurtigt mange betjente på situationen.
Til Presse-fotos.dk fortæller Anne Tidemann, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, at man efter kampen via droner kunne se, at de to fangrupperinger lagde op til en større slåskamp.
Men fordi man hurtigt var tilstede, lykkedes det at afværge en større konfrontation imellem de mange fans, der på det tidspunkt var ved at forlade stadion.
Til Presse-fotos.dk fortæller Østjyllands Politi, at der endnu ikke ligger nogen anmeldelse på hændelsen, og kan derfor ikke fortælle yderligere om situationen.
Det vides derfor heller ikke på nuværende tidspunkt