Vingegaard forlader Touren: Her skal han opereres

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Jonas Vingegaard har søndag været involveret i et styrt. Nu skal han opereres.

Et kæmpe chok har ramt Tour de France, hvor det danske cykelhåb Jonas Vingegaard søndag skulle kæmpe sig til en topplacering.

Dog endte det helt galt for danskeren, da han styrtede på søndagens etape. Kort efter satte han sig ind i en ambulance og udgik af etapeløbet.

Og nu har han forladt Frankrig for at blive opereret.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jonas Vingegaard skal opereres i Danmark, Illustrationsfoto
Se også
Ministre og partiledere reagerer på dansk chokmelding
Se også
LIGE NU: Vingegaard taler ud efter styrt

For ifølge franske L’Equipe er den danske cykelstjerne rejst til Danmark, hvor han skal gennemgå en operation for det brækkede kraveben, der desværre blev resultatet for søndagens styrt.

“Den dobbelte Tour de France-vinder forlod sine holdkammerater mandag kort før middag for at flyve til Danmark. Han skal opereres for sin skade og komme sig sammen med sin familie”, skriver L’Equipe.

“Vingegaard havde smerter søndag aften og sov ikke godt, men i det mindste var smerterne ikke blevet værre mandag morgen”, skriver mediet.

“Vi lavede fejl”

Det var med et smil på læben og en afklaret attitude, at Jonas Vingegaard søndag stillede sig til rådighed for TV 2 i kølvandet på sit Tour de France-exit.

Han er skuffet og ærgerlig over, at han styrtede og brækkede kravebenet i en rundkørsel, men har det samtidig “overraskende godt”, fortæller han.

Ulykken indtraf på vej ud af en rundkørsel kort før 15. etapes afsluttende stigning, og Jonas Vingegaard forklarer, at han ikke kunne nå at reagere, da forhjulet skred under ham.

Siden styrtet har der været spekuleret i, hvorvidt en motorcykel havde bremset på et skidt tidspunkt og skabt panik blandt rytterne. Men den galej hoppede hovedpersonen ikke med på.

“Måske lavede motorcyklen en fejl, men vi kan ikke stole på motorcyklerne. Vi skal have vores egen dømmekraft, og vi lavede også en fejl. Mennesker laver fejl, og det kan vi ikke ændre på nu”, siger han til TV 2 Sport.

Han afviser desuden at spekulere i, hvorvidt hans koncentration har været svækket, efter at han blev vækket af dopingkontrollanter klokken 02.00 natten før søndagens etape.

Jonas Vingegaard lå på andenpladsen i Tour de France, da han udgik. Tadej Pogacar fører nu løbet med fem minutter ned til Remco Evenepoel, som vandt søndagens etape.

Annonce
Annonce
Annonce