Det var tragisk og voldsomme scener, der fredag udspillede sig i industrikvarteret, hvor en tilsyneladende uskyldig borger blev skuddræbt. Nu står flere kilder frem om hændelsen.
Der var ingen tvivl om sagens alvor, da politiet fredag eftermiddag pludselig bad borgere om at holde sig væk fra et område i Nørresundby.
Kort efter stod det klart, at der havde været en voldsom skududveksling i gang på stedet, som havde kostet en enkelt person livet.
Nu kommer der nye detaljer frem om den afdøde 62-årige mand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge TV 2 var den afdøde nemlig tilsyneladende et helt tilfældigt offer. Faktisk var han løbet over til autolakeringsværkstedet, hvor skudepisode skete, fordi at han så røg fra stedet og ville hjælpe.
Det siger flere kilder uafhængigt af hinanden til mediet.
En af kilderne er Bente Lygaard, der også kendte den 62-årig, der på tragisk vis mistede livet.
“Han var altid en glad og hjælpsom fyr. At han selv skulle dø under sådan en omgang er jo…,” siger hun til TV 2 og understreger, at hun står tilbage med mange uafklarede spørgsmål.
Det er hun nok ikke den eneste, der gør, da det fortsat står uklart, præcist hvad motivet bag skyderiet var.
Lørdag var den 48-årige gerningsmand i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger. Der blev dog begæret lukket døre ved grundlovsforhøret.
Det skyldes angiveligt, at den 48-årige ikke ønskede at besvare spørgsmål, mens offentligheden lyttede med.
Gerningsmanden fortalte dog inden dørene blev lukket, at han ikke huske, hvad der skete fredag. Han har dog erkendt drabet af den 62-årige.
“Jeg var træt af det hele, ville tage livet af mig selv. Jeg gad ikke mere,” sagde han ifølge TV 2 Nord.
Skyderiet fandt sted fredag eftermiddag i et industriområde i Nørresundby.
Hos Jørn’s Autolakering med adresse på Virkelyst var der opstået brand med kraftig røg, og en politipatrulje rykkede derfor ud til stedet.
Men da betjentene nåede frem, blev de beskudt. Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.
Situationen udløste en stor udrykning med ambulancer, politi og brandbiler, og der opstod kaotiske scener.
