Livvager tog revolver fra Mette Frederiksen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der har været vild pistol-panik omkring særlig våben-situation for de europæiske statsledere.

Nogle gaver kan være svære at håndtere. Og denne er helt sikkert en af de sværeste.

En række statsledere stod med noget af en hovedpine, da de fik en gave af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i forbindelse med Nato-topmødet i Ankara i sidste uge.

Her blev de alle præsenteret for en klassisk seksløber i en gaveæske med seks patroner. På revolverløbet var navnet på statslederen indgraveret.

Statsministeriet bekræftede i sidste uge, at Mette Frederiksen også fik gaveposen med en revolver i.

– Gaven er modtaget i overensstemmelse med almindelig international kutyme, lød det fra Statsministeriet skriver DR.dk

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto: Statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet.

Efterfølgende er der forsøgt opklaret, hvad der er sket med den revolver, som Mette Frederiksen fik, og nu har DR nyt i sagen.

Det kommer fra Politiets Efterretningstjeneste. Og her jkommer det frem at Mette Frederiksens livvagter måtte tage den besværlige gave fra statsministeren.

“Pistolen har hele tiden været i PET’s Livvagtsstyrkes varetægt og er blevet transporteret til Danmark af PET. Den er fortsat i PET’s besiddelse”, skriver PET i en mail til DR Nyheder.

Men det står dog hen i det uviste hvad der skal blive af revolveren med Mette Frederiksens navn på.

Særlig pistol til en særlig præsident

Erdogan har ikke selv sagt noget om baggrunden for gaven. Ifølge tyrkiske medier er revolveren produceret af det statslige våbenfirma, MKE, og den skulle sætte fokus på en tyrkisk forsvarsindustri i rivende udvikling.

Ifølge det internationale medie Middle East Eye fik Donald Trump en helt særlig version af gaven. Hans revolver havde nemlig et greb, der var forgyldt.

Trump og Erdogan er kendt for at have et tæt forhold. Under Nato-topmødet havde Trump også kun pæne ord at sige om den tyrkiske præsident.

Annonce
Annonce
Annonce