En 14-årig pige forsøgte at kæmpe sig ud af kløerne på en voldtægtsforbryder, men hans fysiske overlegenhed betød, at hun til sidst måtte give op
En 16-årig dreng er netop blevet kendt skyldig i flere forskellige voldtægter af en 14-årig pige over en to timer periode.
Det bekræfter specialanklager Susanne Bluhm over for Presse-fotos.dk.
“Han er blevet idømt halvandet års fængsel,” lyder det fra anklageren.
Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i det uhyggelige anklageskrift, der beskriver den 16-årige drengs forbrydelser mod den 14-årige pige.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I anklageskriftet fremgår det, at voldtægterne af den 14-årige pige foregik fra omkring klokken 03.00 til omkring klokken 05.00 den 1. februar 2026.
Her befandt den 14-årige pige og den 16-årige dreng sig i en seng på en adresse i den lollandske by Sakskøbing.
Den 16-årige dreng begyndte sine overgreb på pigen, da han tog hendes hånd over på sin egen mave og penis.
I anklageskriftet fremgår det, at pigen her begyndte at gøre modstand, hun sagde ‘stop’, ‘lad vær’, ‘jeg har ikke lyst’ – og forsøgte i den forbindelse at komme væk fra sengen.
Den 16-årige dreng fik under pigens flugtforsøg fat i hendes håndled og mave, så han kunne holde hende fast og trække hende tilbage i sengen.
I sengen blev pigen voldtaget på flere forskellige måder ved fuldbyrdet voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, lyder det i anklageskriftet.
Sagen er netop afsluttet ved Retten i Nykøbing Falster.
Specialanklager Susanne Bluhm oplyser til Presse-fotos.dk, at den 16-årige dreng har anket straffen på halvandet års fængsel.
“Han anker til frifindelse,” siger specialanklageren.
Derfor skal Østre Landret altså senere tage stilling.
Den 16-årige dreng har under hele sagen nægtet sig skyldig. I anklageskriftet er der ikke oplysninger om den 14-årige pige og den 16-årige drengs forudgående relation.
Specialanklager Susanne Bluhm ønsker heller ikke at kommentere på det.
Presse-fotos.dk er bekendt med den dømtes identitet, men kan ikke beskrive den nærmere, da dommen er på under to års fængsel.


