BREAKING: Rusland forbereder angreb på dette europæiske land – kan ske om få måneder

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Rusland er ifølge flere kilder tæt på at angribe et specifikt europæisk land – faktisk så tæt på, at landets premierminister går ind i sagen. Angrebet kan finde sted inde for få måneder, lyder det

Ifølge flere kilder tæt på den polske præsident, Karol Nawrocki, planlægger Rusland et væbnet angreb på Polen, der skal teste Nato alliancens sammenhold.

Angrebet har ifølge kilderne også til formål at stoppe de vestlige landes militærstøtte til Ukraine.

Det skriver det meget anerkendte medie The Telegraph, der har talt med de polske kilder.

De russiske planer har fået Polens premierminister, Donald Tusk, til at advare om, at Polen og Europa går nogle ‘afgørende måneder’ i møde.

“Jeg har ikke til hensigt at skræmme nogen, men de kommende måneder kan virkelig blive kritiske, også på grund af krigens skiftende karakter. Disse bekymringer er særligt håndgribelige i de baltiske lande,” sagde Donald Tusk fredag ifølge BBC.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – En dansk kampvogn – Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

Ifølge både The Telegraph og det polske medie Onet går de russiske angrebsplaner ud på, at der skal skabes frygt i de europæiske lande, så de bliver skræmt til at droppe støtten til Ukraine.

Kilderne omkring den polske præsident peger på, at Rusland faktisk har til hensigt at sende tropper ind over grænsen til Polen.

Det kan blandt andet ske under påskud af at være et uheld fra russisk side, hvor de russiske soldater er gået ind i Polen på grund af et forkert GPS-signal, eller at de skal ind for at hente en helikopter, der var fløjet ind over Polen ved en fejl og styrtet ned, lyder det.

De polske kilder fortæller, at det i sådan et tilfælde er Ruslands forventning, at Polen i de tilfælde ikke vil åbne ild mod de russiske soldater, men at Polen i stedet vil blive tvunget af USA til at forhandle med Rusland.

Derfor vil Polen skulle være tvunget til at gå på kompromis med Rusland i andre spørgsmål, så Ruslands tropper forlader polsk territorium uden kamp.

Premierminister Donald Tusk blev forleden bedt om at forholde sig præcis til de russiske planer.

“Lad os ikke være bange, vi forbereder os på forskellige situationer, men vi kan ikke ignorere dem … Vi er opmærksomme på truslerne, også takket være information fra vores allierede,” lød det i den forbindelse fra Donald Tusk.

Ifølge Onet og The Telegraphs kilder vil et russisk angreb allerede kunne finde sted inden for et par måneder.

Annonce
Annonce
Annonce