Det drejer sig om en 18-årig og en 26-årig.
Det hele begyndte torsdag eftermiddag i Aalborg.
Kort efter blev politiet involveret, og nu har sagen taget en ny drejning.
Retten har nemlig truffet en afgørende beslutning om de to mænd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Et voldsomt overfald med en machete ved Korsgade i Aalborg har nu ført til, at to mænd er blevet varetægtsfængslet.
En 26-årig og en 18-årig mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor de begge blev varetægtsfængslet i fire uger.
Det skriver TV2 Nord.
De to mænd er ifølge anklager ved Nordjyllands Politi Marie Stigaard sigtet for røveri, grov vold og overtrædelse af knivloven.
Ifølge sigtelsen blev en yngre mand udsat for et voldsomt overfald, hvor en machete blev brugt. Den forurettede blev ramt i hånden, hvorefter han ifølge anklagemyndigheden blev sparket og slået, inden gerningsmændene tog hans taske.
Den 26-årige ønskede ikke at udtale sig om sigtelsen, mens den 18-årige nægtede sig skyldig.
Begge mænd blev varetægtsfængslet på grund af risikoen for at påvirke efterforskningen. For den 18-årige blev der desuden lagt vægt på risikoen for, at han kunne begå ny kriminalitet, da han tidligere er dømt for vold.
Den 18-årige har kæret afgørelsen om varetægtsfængsling, mens den 26-årige har taget forbehold for at kære.
