Vanvittige scener i tøjbutik: Mor stopper sin søn i at dræbe anden kvinde

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Gerningsmanden blev blandt andet samlet op af sin mor efter overfaldet.

En rolig eftermiddag udviklede sig på få sekunder til et mareridt for en 79-årig kvinde i Ebeltoft torsdag.

Medarbejderne, der overværede hændelsen, beskriver, hvordan en mand pludselig stormer ind i butikken.

En af medarbejderne forsøgte at trække manden væk fra kvinden, men nåede ikke at stoppe overfaldet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses politiet på stedet i timerne efter hændelsen – se flere billeder nederst
Se også
Knivamok: Nye oplysninger om kvinde stukket i halsen

Manden, der kom ind i butikken, var 20 år gammel, og uden at kende den 79-årige kvinde stak han hende i halsen med en kniv.

Han er nu indlagt på en retspsykiatrisk afdeling.

Helt konkret fandt hændelsen sted i en butik på Strandvejen omkring klokken 15.25. Ifølge Østjyllands Politi er kvinden ikke i kritisk tilstand, men indlagt til behandling.

Politiet kan desuden oplyse, at kvinden allerede onsdag var uden for livsfare.

Til Aarhus Stiftstidende fortæller medejer Frank Møller fra Westwind i Ebeltoft, hvor overfaldet skete, at gerningsmanden flere gange kæmpede sig fri, inden hans mor til sidst fik lokket ham ind i en bil og beroliget ham, indtil politiet ankom.

Torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor han blev sigtet for forsøg på manddrab. Anklagemyndigheden krævede varetægtsfængsling.

Retten vurderede, at der var grundlag for varetægtsfængsling, men besluttede, at den 20-årige i stedet skal være indlagt på en retspsykiatrisk afdeling frem for at blive placeret i fængsel eller arresthus.

Østjyllands Politi har tidligere oplyst, at flere personer i butikken reagerede under hændelsen, herunder en pensioneret læge og kunder, der forsøgte at hjælpe den 79-årige kvinde, indtil situationen kom under kontrol.

Annonce
Annonce
Annonce