64-årig død på stedet efter forfærdelig ulykke: Nu er der nyt i sagen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage efter den voldsomme ulykke, hvor en bil kørte ind i et parcelhus og dræbte en 64-årig kvinde.

Der er nu nyt i sagen om den tragiske ulykke i Tilst, hvor en bil tirsdag aften bragede ind i et parcelhus og kostede en 64-årig kvinde livet.

Tidligere kom det frem, at en 20-årig mand var sigtet for uagtsomt trafikdrab. Nu er han blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

Det er resultatet af et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus onsdag aften.

Det oplyser Østjyllands Politi på tjenesten Politi Update.

Den 20-årige er sigtet for uagtsomt trafikdrab i forbindelse med ulykken. Han nægter sig skyldig, men valgte ikke at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Østjyllands Politi oplyser samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke kommer yderligere oplysninger i sagen.

Den 64-årige kvinde opholdt sig i huset, da bilen kørte ind i bygningen. Hun blev efter ulykken erklæret død på stedet.

I bilen befandt der sig fire mænd, som alle blev anholdt tirsdag aften.

Ingen af personerne i bilen kom til skade ved sammenstødet.

De øvrige beboere i huset slap ligeledes uden alvorlige skader.

Annonce
Annonce
Annonce