Drenge stak pind dybt i munden på tortureret dyr og kastede det på ung mand

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et vennepar var udsat for en meget ubehagelig oplevelse torsdag aften. Deres retfærdighedssans tog over, og det skabte en episode, som de sent vil glemme.

Sent torsdag aften ved 22:30 sad Markus Krag og hans veninde på græsplænen og nød en sommeraften tæt på en sø.

Plænen var fyldt med andre mennesker, men pludselig vendte alle blikke sig i samme retning mod søen.

For der stod tre teenagedrenge med fiskestænger, hvor den ene havde fanget en stor fisk.

Hvad der skete efter, efterlod alle i chok.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

Som en anden lasso begyndte drengene at svinge fisken rundt i luften på græsplænen ved Eventyrhaven i Odense foran alle dem, der sad og nød sommeraftenen i fred.

Det vakte stor vrede hos Markus Krag.

Så meget han gik hjem og rasede ud i et opslag på facebook samme aften i facebookgruppen “Det Sker i Odense”.

“Denne tekst kommer af en utroligt ubehagelig oplevelse som skete i dag”, indledte han opslaget med.

Efter lidt linjer tilføjede han:

“De trak fisken ind på græsset og svingede rundt med den fra krogen meget voldsomt. De slæbte den over gruset og mildest talt torturerede den. Jeg konfronterede drengene, og spurgte, hvad der var ført til en så grotesk opførsel, og bad dem om at lade fisken være”, skriver han i facebookopslaget.

Men det tændte kun drengene endnu mere.

Stak pind dybt i munden

Efter Markus Krag konfronterede drengene, mødte han en helt anden reaktion, end han havde forventet

“Jeg var meget chokeret over deres fuldkommen uacceptable måde at behandle et dyr på. De grinte af mig og fortalte at fisken allerede var død. Jeg sagde derefter, at de burde tænke over deres handlinger og efterlade fisken som fundet – da at lege med et dødt dyr som underholdelse helt grundlæggende er forkert og umenneskeligt”, skriver han.

Hændelsen udviklede sig kun, og før Markus Krag vidste af det, stod en endnu større gruppe af unge drenge og gjorde grin med ham.

Han valgte at gå tilbage til sin veninde, og lade situationen være, men drengene var ikke færdige med ham.

Episoden fandt sted ved Eventyrhaven i det centrale Odense, Illustrationsfoto

“Efter små 10 minutter cyklede drengene forbi os og kastede fisken mod os. De havde endnuvidere mishandlet liget ved at stikke en lang pind meget dybt ind gennem dens mund, og de grinte da de cyklede væk”, skriver han i sit opslag.

Episoden rystede venneparret, og en uforstående følelse var det eneste, der fyldte i Markus Krags krop.

“Jeg tænker på, hvad der mon går gennem et menneskes hoved, når de kan få sig selv til at handle på den måde. Det er skræmmende og helt uforståeligt. Kulturen mellem de unge drenge var tydeligvis præget af usikkerhed og et ønske om at være seje”, skriver han.

Opråb til forældre

Opslaget har fået mange hundrede likes og et hav af reaktioner.

“Tak fordi du gør noget”, skriver en.

“Godt der er fremmede til konfrontationen når forældrene tydeligvis har fejlet. Det er nogle syge mennesker, der gør sådan noget. Ja, nærmest psykopater”, skriver en anden.

Markus Krag slutter sit opslag med en bøn.

Han håber, at forældre til unge mennesker vil være mere opmærksomme på, hvad deres børn render og laver.

“Mit ønske er, at I forældre vil være opmærksomme på jeres ungers handlinger, og at de vedkommendes forældre vil tage en snak med drengene. Hvis de kan gøre noget så absurd mod et andet væsen, gøre folk til grin og kaste døde dyr mod os, kan jeg slet ikke tænke på hvor deres grænser går”, afslutter han opslaget med.

Annonce
Annonce
Annonce