Emil fra Lønneberg kommer på besøg på Frilandsmuseet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den uartige knægt fra Katholt er blot en af de nye tiltag, som gæster på Frilandsmuseet kan opleve i løbet af sommeren.

Frilandsmuseet i Lyngby går en spændende sommersæson i møde med flere aktiviteter og nye tiltag på programmet.

I en pressemeddelelse løfter museet sløret for tre nye ting, der snart kan opleves på et af verdens største og ældste frilandsmuseer.

Særligt tre områder på det store museum i det fri vil få fornyet liv i løbet af sommeren.

Og så kommer en særligt uartig knægt fra Katholt på besøg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den er skam god nok. Det er Emil fra Lønneberg, der kigger forbi. Foto: Barsk Projects / Frilandsmuseet

En skarnsknægt med et kærligt hjerte

Det er selvfølgelig ingen ringere end Emil fra Lønneberg, der gæster Frilandsmuseet til glæde for både unge og gamle.

For tredje år i træk bliver museets svenske gårde omdannet til et Katholt-område inspireret af Astrid Lindgrens ikoniske unviers.

Og som noget nyt i år præsenterer Frilandsmuseet også et teaterstykke med historien om Emil og grisepjokket i centrum.

“Historien om Emil og grisepjokket er en fantastisk fortælling. Den er både sjov og kær. Selvom Emil er en skarnsknægt, laver han ikke ballade med onde hensigter. Han er en kærlig dreng med et stort hjerte, hvilket grisepjokket virkelig får at mærke,” siger Peter Darger, museumschef på Frilandsmuseet, i pressemeddelelsen.

I området omkring de svenske gårde vil der være rigeligt med aktiviteter særligt for børn.

De kan blandt andet gå i Emils fodspor og snitte træmænd lig med dem, han snitter, når han bliver sendt en tur i skuret.

Emil fra Lønneberg kan opleves på Frilandsmuseet fra 27. juni til 12. juli.

Noget hø

Også i Frilandsmuseets fynske landsby vil der ske spændende nye ting.

Her vil der i de kommende år blive indført flere nye tiltag, og i 2026 starter forvandlingen med et høloft, som børn kan lege i og på.

Høloftet åbner 27. juni.

Lidt i samme boldgade – i hvert fald af navn – kan Frilandsmuseet ligeledes annoncere åbningen af den nye Café Høstak.

Her vil gæster blandt andet kunne nyde et glas vin, en sodavand eller en charcuteritallerken.

Caféen åbner ligeledes for første gang den 27. juni.

Du kan læse mere på Frilandsmuseets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce