Monumentalt værk står klar: Åbner i dag med stor fest og kongeligt besøg

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Værket har været mange år undervejs, men nu kan ARoS endelig byde publikum velkommen i James Turrells ‘As Seen Below’.

Fredag markerer kulminationen på en lang rejse for det aarhusianske kunstmuseum ARoS.

Med indvielsen af den amerikanske kunstner Jamres Turrells enorme nye værk ‘As Seen Below’, tilføjer museet ikke blot et nyt hovedværk til samlingen, men markerer også afslutningen på deres store ‘The Next Level’-vision.

I forbindelse med åbningen af det såkaldte Skyspace inviterer ARoS indenfor til en stor folkelig fejring.

Selvom billetterne til de første smugkig i byens nye vartegn er blevet revet væk, er der stadig god grund til at kigge forbi, da åbningsfesten byder på flere gratis indslag og et fornemt besøg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Solopgang i James Turrells ‘As Seen Below’. Foto: Florian Holzherr © ARoS 2026

Fra kugle til kuppel

‘The Next Level’-projektet har været undervejs siden 2014, hvor ARoS første gang offentliggjorde deres planer om en underjordisk udbygning af museet.

I de 11 år, der er gået siden, har projektet delvist skiftet form.

Det oprindelige ønske om at bygge et nyt underjordisk galleri blev fastholdt og gik i opfyldelse, da Salling Galleriet åbnede i fjor.

Og det har også hele tiden været målet, at James Turrell skulle skabe et nyt hovedværk i forbindelse med udvidelsen.

Dette værk har dog udviklet sig fra at være en ‘kugleformet, sfærisk lysinstallation’ – som Art Matter beskrev det dengang – til at tage form som en delvist underjordisk kuppel, der bryder op gennem jorden i Musikhusparken – hvor der desuden blev åbnet et nyt offentligt Art Square tidligere i år.

Inde i kuplen, der har en åbning mod himlen i toppen, vil man kunne opleve, hvordan lys, himmel, rum og tid flyder sammen i én kunstnerisk totaloplevelse.

“Vi kan ikke vente med at dele de store kunstoplevelser, der venter i ‘As Seen Below’ med aarhusianere, ARoS’ medlemmer og tilrejsende gæster. Verdenspremieren har været længe undervejs og kommer til at byde på helt nye kunstoplevelser, der kun kan opleves her i Aarhus,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews i en pressemeddelelse.

Flere gratis oplevelser

Alle billetter til smugkig på det nye værk mellem klokken 11 og 17 fredag er som nævnt allerede revet væk.

Også de særlige midnatsseancer, der er arrangeret i forbindelse med åbningen, er udsolgt.

Til gengæld kan du både opleve en optræden af musikere fra Aarhus Jazz Orchestra samt en børnekoncert med Trolle og Smørfolket.

Derudover er det også muligt – og ganske gratis – at deltage i en familieworkshop inspireret af James Turrells nye værk.

Klokken 18:30 vil der være en officiel åbning af værket for inviterede gæster. Og blandt disse gæster er altså Kong Frederik og Dronning Mary.

Se hele programmet og læs mere på ARoS’ hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce