Tidligere minister afslører: Får millionbeløb efter farvel til politik

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere minister og Venstre-profil Torsten Schack er færdig i dansk politik, men kan fortsat se frem til et økonomisk sikkerhedsnet, mens han leder efter nye udfordringer.

Efter mere end 20 år i dansk politik er det slut for den tidligere minister og Venstre-profil Torsten Schack.

Selvom han ikke længere har en plads på Christiansborg, kan han se frem til et økonomisk sikkerhedsnet i millionklassen, mens han finder ud af, hvad fremtiden skal bringe.

Ifølge TV MIDTVEST modtager Torsten Schack eftervederlag fra Folketinget i to år. Mediet har beregnet, at det svarer til cirka 870.000 kroner om året.

Dertil kommer eftervederlag fra hans tid som minister, og samlet løber beløbet op i omkring 2,3 millioner kroner over en toårig periode.

‘Der er heldigvis et godt sikkerhedsnet, som jeg glæder mig over,’ siger han til TV MIDTVEST.

Torsten Schack blev første gang valgt ind i Folketinget i 2005, men ved valget i marts lykkedes det ham ikke at blive genvalgt. Her opnåede han 5.369 personlige stemmer.

Hans hustru, Louise Schack Elholm, mistede også sin plads i Folketinget ved valget. Derfor er hun ligeledes berettiget til eftervederlag i de kommende to år.

Den tidligere beredskabsminister ønsker ikke at sætte ord på sine konkrete fremtidsplaner, men har tidligere fortalt til TV MIDTVEST, at han håber at kunne bruge sine erfaringer fra det politiske arbejde i en ny karriere.

‘Jeg synes, jeg kommer med nogle kompetencer, som jeg i hvert fald kan se, at andre tidligere folketingsmedlemmer har kunnet gøre rigtig brug af.’

Se også
Historisk Lotto-vinder efterlyst af Danske Spil: Her er den heldige kupon købt
Illustrationsfoto.

Annonce
Annonce