Den tidligere minister har været i politik i 21 år, men fik ikke det folketingsvalg. Men nederlaget ærgrer ham ikke. Et godt sikkerhedsnet sikrer ham nemlig millioner.
Lørdag kom det frem at mangeårigt medlem af Folketinget og tidligere minister for Venstre Torsten Schack Pedersen stopper som politiker.
Ved folketingsvalget i marts opnåede den 49-årige politiker ikke genvalg efter at have været valgt til Folketinget i Thisted-kredsen i 21 år.
Derfor skal han nu finde sig et nyt arbejdsliv, men han behøver ikke have travlt. For med sin exit følger en kæmpe sum penge.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

TV Midtvest har nemlig beregnet, hvad den tidligere minister får i det samlede vederlag fra Folketinget og ministeriet.
Og hold godt fast, for det er ikke et lille beløb.
Han får nemlig omkring 2,3 millioner kroner over en toårig periode, viser mediets beregning.
Et medlem af Folketinget i dag modtager ifølge TV 2 cirka 870.000 kroner årligt.
Torsten Schack Pedersen var minister for samfundssikkerhed og beredskab og det eftervederlag han får fra den post sammenlagt med sit medlemskab fra Folketinget, løber det altså op i 2,3 millioner kroner.
I 2025 ændrede Folketinget reglerne for løn og pension til nye medlemmer af Folketinget.
Tilbage i maj kunne TV 2 fortælle, at man i folketinget har vedtaget en lønforhøjelse mod en forringelse af pensionsvilkårene.
Farvel og tak
Torsten Schack Pedersen fik 4443 personlige stemmer, men det var altså ikke nok til at sikre endnu en periode i Folketinget.
Heller ikke hans kone, Louise Schack Elholm, opnåede genvalg. Hun er også tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre.
Torsten Schack Pedersen sagde kort efter valget, at han endnu ikke vidste, hvad han skulle i fremtiden. Men nu har han besluttet, at han skal noget andet, siger han til TV Midtvest.
“Med min alder skal jeg tage stilling til, hvad jeg vil bruge de næste 20 år af mit arbejdsliv på. Og jeg vil gerne prøve noget andet”
Torsten Schack Pedersen har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet.
Inden han blev valgt til Folketinget i 2005, var Torsten Schack Pedersen formand for Venstres Ungdom i Thy, senere formand for Venstres Ungdom i København og fra 2001-2003 landsformand for Venstres Ungdom..
