En udenlandsk mand er kommet til skade, da han var ude at flyve paragliding fredag eftermiddag.
Det er en god idé at tjekke vind og vejr, når man bevæger sig ud med en paraglider.
Det lærte en udenlandsk mand på den hårde måde, da vinden tog ham fredag eftermiddag, og han efterfølgende bragede direkte ind i en skrænt, og faldt ned på stranden.
Det udløste en redningsaktion med både helikopter og båd.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-Fotos.dk
“Det er korrekt, at vi har udført en redningsaktion ved Klinteby her til eftermiddag. Manden blev taget af vinden og fløj direkte ind i en skrænt, hvorefter han faldt ned på stranden”, fortæller vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo Petersen.
Manden var sammen med sin kæreste, der ringede efter hjælp med det samme.
Politiet fik henvendelsen klokken 16:15 og var fremme 16:33. Manden blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet.
“Manden er uden for livsfare, og kunne også snakke og berette om, hvad der var sket”, fortæller vagtchef Bo Petersen.
På grund af ulykkens lokation blev både helikopter og båd tilkaldt for at give assistance.
Se alle billederne fra ulykken her:



