Der er sket en uhyggelig forbrydelse under Folkemødet på Bornholm med en ung kvinde som offer
I de her dage er der proppet med journalister, politikere, fagfolk og almindelige danskere på solskinsøen Bornholm.
Folkemødet er nemlig godt i gang på øen.
Men den ellers muntre og glade stemning, som oftest er kendetegnet ved Folkemødet bliver skygget af voldsomme anklager fra en ung kvinde.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Bornholms Politi efterforsker en anmeldelse om voldtægt, som angiveligt fandt sted natten til torsdag i Allinge under Folkemødet.
Ifølge politiet har en 25-årig kvinde anmeldt, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb i en baggård ved Pilegade – få hundrede meter fra området, hvor tusindvis af deltagere i disse dage er samlet til Folkemødet.
Torsdag var et område omkring Pilegade og Nørregade afspærret, mens politiet foretog tekniske undersøgelser på stedet. Afspærringen blev senere ophævet igen.
Sent torsdag aften, klokken 20.41, anholdt politiet en 32-årig mand i sagen. Han blev sigtet og afhørt, men efterfølgende løsladt igen.
Sigtelsen mod manden er dog fortsat opretholdt, mens efterforskningen fortsætter.
Politiet oplyser, at både den 25-årige kvinde og den 32-årige mand er danske statsborgere, men at ingen af dem er bosiddende på Bornholm.
Af hensyn til den igangværende efterforskning har politiet ikke ønsket at oplyse yderligere detaljer om sagen. Den 32-årige er sigtet, men ikke dømt, og det er nu op til den videre efterforskning at klarlægge hændelsesforløbet.
Politiet oplyser, at det ikke forventer, at der vil blive rejst sigtelser mod andre. Dermed er der ingen formodning om flere gerningsmænd til episoden.
