Flere har raset over bænke på parkeringspladser: Nu skal de væk

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Bænkene har skabt stor røre, fordi de blandt andet spærrer parkeringspladser rundt omkring i hovedstaden.

Du har måske set dem i gadebilledet og undret dig over placeringen.

Flere bænke har skabt store diskussioner i hovedstaden, efter at de er blevet opstillet steder, der tidligere fungerede som parkeringspladser.

Men nu skal det være slut med, at københavnerbænkene skal spærre for parkering.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er disse bænke, der står rundt omkring i indre København. (Arkivfoto)

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Det Konservative Folkeparti, der glæder sig over en ny aftale om parkering i København.

“Straksbænkene er symbolet på et grønt byrumsprojekt, der er gået galt, og de er mere end noget andet en daglig påmindelse om en trafikpolitik, der er kommet for langt væk fra virkeligheden, og fra en hverdag, hvor adgang til transport og en parkeringsplads fortsat er nødvendig,” lyder det fra politisk gruppeformand i partiet Morten Melchiors.

Konservatives udtalelse kommer i forbindelse med en ny aftale, der er lavet i hovedstaden, der ifølge partiet skal tage et opgør med bænkene.

Derfor vil der for nu ske et stop i opsætningen af de såkaldte straksbænke, mens de nuværende vil blive udskiftet med plantekummer eller andet byrumsinventar.

“Det står klart for alle, at straksbænkene ikke har været en succes. I stedet kan vi se, at de bliver genstand for uønsket natteophold på de gader, som har fået straksbænkene. Det er stik modsat det byliv, som arkitekterne bag forslaget forestillede sig. Heldigvis får vi nu som et minimum ændret udtrykket,” siger Morten Melchiors, der ærgrer sig over, at Københavns Kommune nu står for regningen af udskiftningen.

Bænkene var oprindelig opstillet som et led i en større politisk strategi fra Københavns Rådhus, hvori man ville fremme bylivet ved blandt andet at reducere biltrafikken og omdanne tidligere p-pladser til grønne opholdszoner.

De grønne straksbænke er dog ikke det eneste tiltag, der har været i København.

Blandt andet er halvdelen af Vesterbropassage – gaden foran Tivolis hovedindgang – blevet omdannet til grøn byzone og spærret for trafik.

Annonce
Annonce
Annonce