Lander på kontoen inden længe: Ny gruppe danskere får nu fødevarecheck

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

De første udbetalinger af fødevarechecken begyndte allerede i maj, og nu får en ny gruppe det skattefrie beløb ind på kontoen.

Den har været under kritik for at være smurt for tyndt ud og havne hos blandt andre millionærfamilier.

Ikke desto mindre kan en ny gruppe af de over to millioner danskere, der modtager den omstridt fødevarecheck, se frem til at få et skattefrit beløb den kommende tid.

Torsdag og fredag bliver checken nemlig udbetalt til en ny gruppe.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

I maj gjaldt det blandt andre personer på offentlig forsørgelse. De fik pengene udbetalt den 4, 5 eller 6. maj.

Og nu er det altså børnefamiliernes tur til at få pengene. Torsdag begynder udbetalingen til personer, der modtager børne- eller ungeydelse.

Det højeste beløb, en børnefamilie kan få, er 5000 kroner. Det afhænger af, om man får fuld ydelse eller delt ydelse, skriver borger.dk.

Dertil kan beløbet også være påvirket af dit barns alder, eller hvis du modtager fødevarechecken fra flere grupper.

Det var den tidligere regering, SVM-regeringen, der sammen med SF og Enhedslisten blev enige om aftalen om en fødevarecheck til danskerne. Det skete ifølge partierne som et greb mod, at flere danskere var hårdt ramt af højere fødevarepriser.

Checken blev hastebehandlet i folketinget, og kort efter at den blev stemt igennem udskrev Mette Frederiksen (S) folketingsvalg.

I løbet af udbetalingen af checke har det desuden været muligt at betale pengene fra checken tilbage, hvis man ikke ønskede at beholde dem.

Det har angiveligt være tilfældet for løsgænger og nyvalgt folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, der sagde, at hun hellere så, at pengene gik til de allerfattigste.

Der er afsat 4,5 milliarder kroner til checken, der målrettet børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og visse SU-modtagere.

Du kan læse meget mere om, hvem der får den, hvornår de får den og hvor meget de får her.

Se også
Folkemødet åbner i dag med rekord stort program
Se også
Lidl i kæmpe melding om fødevarechecken: Her kan du spare stort beløb
Annonce
Annonce
Annonce