Skarp debattør får stor rolle i RV’s folketingsgruppe

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det nyvalgte folketingsmedlem Thomas Rohden skal den kommende folketingsperiode være politisk ordfører.

Han har været et velkendt navn i København i flere år, hvor han blandt andet har gjort sig bemærket som en af de helt store Kina-kritikere og sit virke i Hovedstadens Regionsråd.

Anden gang blev lykkens gang for Radikale Venstres Thomas Rohden, der er blevet nyvalgt til Folketinget, efter at han måtte nøjes med at være suppleant efter valget i 2022.

Og efter Rohdens indtræden på Christiansborg har han nu landet en markant stilling i Radikale Venstres folketingsgruppe.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Martin Lidegaard og Samira Nawa har fået selskab af flere nye ansigter i Radikale Venstres folketingsgruppe. (Arkivfoto)

Rohden er blandt andet blev udnævnt til politisk ordfører.

Det skriver han i et opslag på X.

‘Det bliver en enormt vigtig opgave at tegne en stærk og offensiv radikal profil, så vælgerne tydeligt kan se, hvad vi kæmper for, og hvad vi står for. Det arbejder glæder jeg mig helt vildt til at gå i gang med!’ skriver han.

Foruden virket som politisk ordfører er den 30-årige sønderjyde blevet udnævnt til Udenrigsordfører, Ordfører for Nordiske anliggender, Arktis ordfører og Miljøordfører, fremgår det af Radikale Venstres hjemmeside.

Rohden er ikke det eneste nyvalgte folketingsmedlem i Radikale Venstre, der kom ind i København Storkreds.

Også Magnus Georg Jensen, der i løbet af sin valgkamp især formåede at slå igennem på de sociale medier, har fået sin debut i Folketinget. Han er blevet udnævnt til Boligordfører, Skatteordfører, Udlændinge- og integrationsordfører, Indfødsretsordfører og Ældreordfører.

Steffen Holme Helledie, der heller ikke har været valgt til folketinget før, bliver desuden gruppeformand for partiet.

Radikale Venstre endte som bekendt med at komme i regering efter de historisk lange forhandlinger.

Dermed landede partiet også tre ministerposter. Den politiske leder Martin Lidegaard blev erhvervs- og konkurrencekraftsminister, næstformand Samira Nawa blev klima-, energi- og forsyningsminister, mens Zenia Stampe fik kulturministerposten.

Der var før ministerposterne blev delt ud spekulationer, om det erfarne medlem Stinus Lindgreen ville få en ministerpost. Det blev dog ikke tilfældet, men Lindgreen bliver i stedet Sundhedsordfører, Forsvar- og beredskabsordfører samt Uddannelse- og forskningsordfører i folketingsgruppen.

Du kan se alle Radikale Venstres ordførerskaber her.

Annonce
Annonce
Annonce