To døde efter voldsomt busuheld: Nu er der nyt fra politiet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

To busser kørte i januar frontalt sammen, hvilket kostede to personer livet. Nu har politiet sigtet en person i sagen.

Det var voldsomme billeder fra stedet, da to busser i januar kørte frontalt sammen på en landevej tæt på Hornslet i Djursland.

To personer afgik i forbindelse med det store uheld ved døden og efterfølgende har politiet efterforsket, hvad der skete forud for uheldet.

Nu nærmere efterforskningen sig sin afslutninger og i den forbindelse kommer der nyt fra politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Begge buser tog voldsomt skade af de frontale sammenstød i januar. (Arkivfoto)

Politiet har på baggrund af efterforskningen sigtet en 44-årig mandlig buschauffør for at have begået uagtsomt manddrab på de to passagerer.

‘Sagen er ulykkelig for alle involverede parter, og det er en sag, der har påvirket mange mennesker i og omkring ulykkesstedet – herunder naturligvis de involverede chauffører og passagerer, som dagligt pendler på strækningen, men særligt hos de efterladte til de to mænd, der mistede livet i forbindelse med episoden,’ lyder det i en pressemeddelelse fra viceinspektør hos Østjyllands Politi Thomas Schouby Hansen.

Det var en 32-årig mand og 52-årig mand, der på tragisk vis afgik ved døden i ulykken. De to mænd befandt sig i hver sin bus.

Politiet har på baggrund af efterforskningen modtaget de endelige svar på den række forskellige tekniske undersøgelser i sagen.

De viser blandt andet, at der efter alt at dømme var tale om glatføre, da den ene bus røg over i den anden vejbane og forårsagede det frontale sammenstød, lyder det fra Østjyllands Politi.

‘Der er umiddelbart intet i sagen, der undervejs i vores efterforskning har tydet på, at sammenstødet skyldes hverken påvirkning eller defekte busser – og det er fortsat vores vurdering, at der er tale om et dybt tragisk færdselsuheld,’ siger Thomas Schouby Hansen.

Det var også formodningen til er begynde med, at det var glatte veje, der var skyld i uheldet. Det skyldes, at der natten til januardagen var kommet uventede frostgrader, hvilket havde gjort, at der ikke var saltet på vejen.

Syddjurs Kommune ønskede på daværende tidspunkt dog ikke at kommenterer på, om den manglende saltning var direkte årsag til ulykken.

Dette er fortsat ikke blevet bekræftet, selv om politiet nu har meldt ud, at ulykken skyldtes glatføre.

Det lyder desudsen fra politiet, at efterforskningen nærmer sig sin afslutning, og derefter vil de blive overdraget til anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale i sagen.

Uheldet skete den 14. januar på Landevejen ved Eskerod omkring klokken 09.31.

Se også
Nu falder dommen i bestialsk mordsag: Hoppede på hans hoved
Annonce
Annonce
Annonce