En ung mand blev søndag fundet død på en adresse. Nu kommer politiet med helt nyt i den tragiske sag.
Søndag formiddag blev politiet tilkaldt til en adresse, hvor det hastede ud.
Da det ankom til stedet fandt politiet en 33-årig mand, der var afgået ved døden.
Efter et døgns efterforskning af sagen er der nu kommet nyt fra det tragisk dødsfald.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Foreløbigt tyder det nemlig på, at der er tale om en ulykke i forbindelse med dødsfaldet i Pandrup-området.
Det skriver Nordjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
“Vi har lavet forskellige undersøgelser på stedet og foretager afhøringer. Nu venter vi fortsat på svar på nogle af de tekniske undersøgelser, men indtil videre tyder det på, at der er tale om en ulykke i hjemmet,” fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Lousdal.
Der er ingen, der er blevet anholdt i sagen.
Politiet oplyser heller ikke, hvad der er sket. Politikredsen skriver i myndighedsbeskeden, at man af hensyn til den verserende efterforskning og de pårørende ikke ønsker at kommentere mere på sagen.
De pårørende er derfor underrettet efter dødsfaldet.
Det blev indledningsvist meldt ud, at der var tale om en ‘arbejdsulykke’. Præcist hvad det indebærer vides ikke på nuværende tidspunkt.
Politiet oplyste søndag til Ritzau, at man modtog anmeldelse omkring klokken 06.30 søndag morgen.
Ifølge Ritzau fremgik det af oplysninger fra Beredskabsstyrelsens indberetningssystem, at anmeldelsen blev registreret som redning af fastklemt i maskine eller lignende.
Registreringens ordlyd er dog ifølge nyhedsbureauet en standardiseret formulering og derfor ikke nødvendigvis dækkende.
Presse-fotos.dk følger sagen.
