Lørdag eftermiddag var flere hundrede mennesker samlet på Rådhuspladsen i Aarhus til en demonstration til støtte for Palæstina og Libanon.
Ifølge arrangørerne deltog godt 300 personer i arrangementet, som begyndte med taler på pladsen, inden demonstranterne begav sig ud på en anmeldt rute gennem Aarhus centrum.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Dagens hovedtaler var Tara Adler, som tidligere har været tilbageholdt af Israel, da de blev fanget på et skib, hvor de var en del af: Jøder for retfærdighed.
På opslaget vedrørende demonstrationen i dag, var Tara Adler annonceret som hovedtaler, mens Mette Nielsen fungerede som konferencier under arrangementet.
Demonstrationen forløb fredeligt i gennem byen, hvor deltagerne bevægede sig gennem, med bannere, flag og budskaber til støtte for den palæstinensiske sag.
Efter demonstrationen var der desuden annonceret et arrangement på Café Mellemfolk, hvor Tara Adler skulle fortælle om palæstinensiske fanger og sine egne oplevelser.
Politiet var til stede i området, mens demonstrationen fandt sted, men der er ikke meldinger om uroligheder i forbindelse med arrangementet.


