Den nye udnævnelse af formanden for Folketinget kommer bag på Konservative-profil, der havde forventet en mere erfaren kandidat.
Under seneste regeringsperiode må det siges at være en af mere garvede på Christiansborg, der har besat posten som formand for Folketinget.
Venstres Søren Gade, der har mere end 20 års erfaring på Borgen, har siddet i formandssædet og dikteret slagets gang, når der folketingsmedlemmerne har mødtes i salen.
Men efter at Danmark har fået en ny regering, er Gades virke som formand i Folketinget slut. Derefter er valget faldet på Moderaternes Henrik Frandsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Og det kommer som en overraskelse for Konservatives Mai Mercado, fordi Frandsen har en begrænset erfaring på Christiansborg. Det skriver hun i opslag på X.
‘Jeg vil selvfølgelig gerne ønske Henrik Frandsen tillykke med posten som Folketingets formand, men jeg må erkende, at jeg er meget overrasket. Posten som Folketingets formand varetages typisk af en garvet og meget erfaren politiker’, indleder Mercado og fortsætter:
‘En, der kan forhandle og drøfte Folketingets forhold med statsministeren på vegne af Folketinget, og som samtidig kan være tillidsmand for alle os MF’ere (Folketingsmedlemmer, red.), og kan sikre en rolig hånd på rettet.’
Ifølge Mercado kræver posten, at man kender det politiske spil ‘ud og ind’. Hun skriver dog ikke direkte, at Frandsen ikke gør dette, men erkender hun hellere havde set andre, mere erfarne kandidater fra venstrefløjen på posten.
Heriblandt nogle af de politikere, der har erfaring fra Folketingets Præsidium.
‘Jeg havde set en Karsten Hønge (SF) for mig, som vitterligt har gjort det godt i præsediet hidtil. Som sætter en høj standard for debatterne og ikke accepterer at formerne skrider.’
‘Det var ham, der skred ind, da Zenia Stampe kaldte Kærshovedgård for Støjberggård.’
Mai Mercado nævner også socialdemokratiske Leif Lahn. Ifølge K-politikeren har han en meget lang erfaring – og er blandt andet statsrevisor i dag.
Mercado slutter dog opslaget med at ønske Frandsen held og lykke med den “udfordrende opgave.”
Frandsen sagde i forbindelse med udnævnelsen, at han ville gøre sig umage for at være “hele Folketingets formand og skabe gode rammer for både debatten og samarbejdet på tværs af partierne,” skriver Ritzau.
