Lægerne kæmper nu for en kvinde

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En kvinde er alvorligt kvæstet efter en voldsom frontalulykke. En mand er samtidig også blevet bragt på hospitalet

Billederne fra stedet vidner om en utrolig hård ulykke.

En varebil holder med en ødelagt front på landevejen, mens en personbil under sammenstødet er blevet kastet ned i grøften.

Her holder den på en skråning og er fuldstændig ødelagt.

En bilinspektør går rundt på vejen og foretager undersøgelser. Han er blevet tilkaldt, fordi der er sket alvorlig personskade under det voldsomme sammenstød.

Tirsdag morgen er der nye oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en 76-årig kvinde, der er blevet indlagt på hospitalet som følge af frontalt sammenstødet mellem en personbil og en varevogn mandag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Chris Mose.

– Bilinspektøren er kommet tilbage efter at have lavet sine undersøgelser derude. Hvordan det lige skete, er uvist. Hvem, der kom over i hvilken vognbane, har vi ikke noget på endnu, siger han.

Kvinden sad i personbilen. Hun er indlagt med flere brud.

Der sad en mand i varevognen, og han har været på skadestuen med knubs, siger Chris Mose.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.05 om ulykken, der fandt sted på Hammelvej øst for Houlbjerg ved Langå.

I den forbindelse var Hammelvej lukket fra Houlbjergvej mod vest til Villungsvej mod øst.

Afspærringerne er dog ophævet, oplyser vagtchefen.

– Vi afspærrer, fordi der skal være urørt, indtil bilinspektøren kommer, og så skal der ryddes op bagefter. Men der er helt farbart derude igen, siger han.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.

Der er ikke umiddelbart nogen mistanke om, at nogen af de to involverede var påvirket af alkohol.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce