Danskproduceret Bond-spil sælger 1,5 millioner eksemplarer på ét døgn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Firmaet, der særligt er kendt for Hitman-spillene, har kastet sig over den ikoniske agent. Og det har tilsyneladende båret frugt.

Siden november 2020, hvor IO Interactive annoncerede ‘Project 007’, har gamere og fans af James Bond-universet ventet i spænding på det danske spilfirmas take på den ikoniske karakter.

Efter sidste års afsløring af ‘007 First Light’ og næsten et år med promovering blev spændingen endelig udløst onsdag, da spillet udkom til Playstation 5, PC samt Xbox Series X og S.

Og på udgivelsesdagen var der tilsyneladende rigtig mange, der sad klar. Hele 1,5 millioner eksemplarer blev nemlig langet over både den fysiske og digitale disk i løbet af de første 24 timer.

Det meddeler IO Interactive på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pressefoto: IO Interactive

Måler sig med de bedste Bond-spil

‘007 First Light’ er det første konsol- og PC-spil i James Bond-universet siden udgivelsen af ‘007 Legends’ i 2012.

Det Activision-publicerede spil, der udkom i forbindelse med filmseriens 50-års jubilæum, blev grillet af anmelderne.

I mange år herefter kom spilversionen af Agent 007 altså ikke i aktion. Men så kom IO Interactive på banen.

De danske spiludviklere virkede da også som de perfekte folk til at bringe James Bond tilbage til computerspillets verden.

IO Interactive er nemlig primært kendt for at stå bag Hitman-serien med lejemorderen Agent 47 i hovedrollen.

Deres ekspertise i stealth- og action-genrerne er som skræddersyet til 007-universet.

Og det har da også vist sig i den modtagelse ‘007 First Light’ har fået af både anmeldere og gamere.

På hjemmesiden Metacritic, der samler anmeldelser fra en lang række medier, har spillet en ‘metascore’ på 87 ud af 100.

Ifølge Metacritic er IO Interactives bud på en Bond-oprindelseshistorie i spilform dermed nu det næstbedst anmeldte spil i franchisens historie efter klassikeren ‘GoldenEye 007’ til Nintendo 64.

Annonce

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce