Løkke set ved Statsministeriet: På denne dag får Danmark ny regering

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Forhandlingerne er gået ind i en afgørende fase, vurderer Henrik Qvortrup, som peger på, at en ny regering kan blive præsenteret meget snart.

Der kan være en ny regering på plads inden for ganske få dage.

Sådan lyder vurderingen fra B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup, mens forhandlingerne mellem flere partier nu ser ud til at nærme sig en afgørende fase.

‘Mit bud er, at der sker noget i slutningen af denne uge eller starten af næste,’ siger han.

‘Når jeg siger sker noget, så mener jeg, at der bliver præsenteret en regering,’ understreger han.

Lige nu forhandler Lars Løkke Rasmussen (M) med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om en mulig centrum-venstre-regering.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Tirsdag aften blev Lars Løkke Rasmussen samtidig spottet på vej ind i Statsministeriet af TV 2.

‘Nu går de jo ind i en afgørende fase,’ siger Henrik Qvortrup, som dog understreger, at han ikke kender til aftenens konkrete planer.

Ifølge TV 2 er der ikke planlagt officielle regeringsforhandlinger tirsdag aften, og det er derfor uklart, hvad Lars Løkke Rasmussen præcist skulle i Statsministeriet.

Der er dog fortsat store spørgsmål, som de forhandlende partier skal have på plads.

‘Det, der er helt “knæk eller bræk” er jo den økonomiske politik,’ siger Henrik Qvortrup.

Ifølge analytikeren handler det nu især om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen og statsminister Mette Frederiksen (S) kan nå til enighed om den økonomiske kurs.

Samtidig skal der også fordeles ministerposter mellem partierne, og det kan blive en vanskelig kabale.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere gjort det klart, at han ønsker en mindre regering med færre ministre, selvom der potentielt er fire partier med i forhandlingerne.

Henrik Qvortrup vurderer dog, at der snart kan komme en afslutning på de langvarige forhandlinger efter folketingsvalget i marts.

Se også
Ung familiefar forventes at dø: Fuldstændig tilfældigt offer på Amager
Annonce

Annonce