Politiet er natten til mandag rykket ud til en voldsom hændelse, hvor de bliver beskudt med fyrværkeri.
Politiet er natten til mandag massivt til stede, efter en stor gruppe mennesker samledes i området i kølvandet på AGF’s kamp mod Viborg FF i 3F Superligaen på Ceres Park Vejlby.
Billeder fra stedet viser flere patruljevogne og kraftig lysning fra affyret fyrværkeri, mens store menneskemængder fylder området omkring åen.
Ifølge en udsendt fra Presse-fotos.dk bliver politiet beskudt med fyrværkeri under urolighederne.
“Der bliver kastet kanonslag og bomber efter politiet. Det hele vælter hernede, politiet er nu flygtet herfra for at tage hjelme på, og så kommer de tilbage,” lyder det fra den udsendte.
Der berettes om meget kaotiske scener på stedet, hvor politiet ifølge den udsendte midlertidigt måtte trække sig tilbage.


