Presse-fotos.dk var til stede, da flere demonstranter fik slag af politiet med knipler onsdag morgen. Nu reagerer en af aktivisterne, der fortæller om den ubehagelige oplevelse.
Der var stort drama onsdag morgen, hvor politi og demonstranter mødte hinanden i et stort sammenstød.
Presse-fotos.dk var til stede, hvor vi kunne beskrive, at kampklædt politi med hunde mødte demonstranterne på stedet.
Billeder fra stedet viser, at flere demonstranter fik tæsk med knipler, og nu taler en af aktivisterne ud om episoden, hvor han langer kraftigt ud efter politiet.
(Artiklen fortsætter efter billederne)


TV 2 Kosmopol har snakket med aktivisten Magnus Gude Lykken fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der demonstrerede lørdag morgen. Han fortæller, at aktivisterne blev mødt af et meget aggressivt politi.
“Da vi ankom, så bevægede vi os hurtigt op, for at blokere, og her trak de kniplerne som første respons. Så prøvede de at slå os, for at forhindre os i at sætte os foran indgangen,” siger Magnus Gude Lykken til mediet.
Han fortsætter og siger, at både ham og hans venner blev slået med knipler.
“Da vi havde lavet et lille ryk, så flækker politiet os med knipler. Det gør ondt. Mange af mine venner blev kylet ned på jorden og og så lå de derefter og blev slået et par gange.”
Han fortæller videre, at han knap nok kunne gå som følge af de tørre tæsk fra politiet.
Onsdag morgen oplyste Den Grønne Ungdomsbevægelse, at de ville blokere indgangen foran Mærsks hovedkontor på Esplanaden i København.
“Vi er til stede dernede, hvor der er en flok, som vi er ved at forsøge at håndtere. Vi har brugt den fornødne magt i forsøget på at holde dem væk,” fortalte vagtchefen for Københavns Politi.
Politiinspektør Peter Dahl fortæller til TV 2 Kosmopol, at demonstranterne var trængt ind på et privat område, hvilket betød, at politiet kortvarigt måtte trække stave.
Han slår fast, at politiet som udgangspunkt kun er interesseret i en så fredelig mulig løsning som muligt.
Derfor var de der
Onsdag morgen oplyste Den Grønne Ungdomsbevægelse, at de ville blokerer indgangen foran Mærsk hovedkontor på Esplanaden i København.
Det ville de, fordi organisationen mener, at Mærsk er med til at sende våben ned til Israel, hvilket ifølge dem betyder, at Mærsk deltager i folkemord mod den palæstinensiske befolkning.
Ifølge en myndighedsmeddelelse, så meldte politiet ud, at de havde tilbageholdt og sigtet flere personer.
‘Flere valgte at følge påbuddet og opholder sig nu på et anvist område.
En gruppe på 20 personer blev dog siddende på det private område,’ skriver Københavns Politi.
Videre oplyses det, at demonstranterne er anholdt og sigtet for ulovlig indtrængen og vil blive fjernet. Politiet er stadig på stedet.


