Demonstranter skaber kaos fra morgenstunden i København, hvor politiet har grebet ind med magt. Presse-fotos.dk er til stede ved demonstrationen.
Der har været stor dramatik fra morgenstunden onsdag morgen. Billeder fra stedet viser, at kampklædt politi og hunde er til stede.
Politiet har set sig nødsaget til at bruge magt over for demonstranter, der har skabt uorden fra morgenstunden.
Det fortæller Københavns Politi.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi, bekræfter over for Ekstra Bladet, at de har måttet bruge magt i forbindelse med en demonstration.
“Vi er til stede dernede, hvor der er en flok, som vi er ved at forsøge at håndtere. Vi har brugt den fornødne magt i forsøget på at holde dem væk,” siger han.
Den Grønne Ungdomsbevægelse oplyser i en pressemeddelelse, at aktivisterne er fra Palæstina- og klimabevægelsen. De blokerer indgangen foran Mærsk hovedkontor på Esplanaden i København.
‘Aktivisterne har ikke planer om at opløse deres blokade, og politiet er mødt talstærkt op,’ lyder det.
Meldingen kom ifølge mediet omkring klokken 07 onsdag morgen.
Politiet skriver i en pressemeddelelse, at de er i dialog med gruppen.
‘Vi er til stede ved indgangen til Mærsks hovedkvarter på Esplanaden, hvor en gruppe demonstranter har indfundet sig.’
‘Vi er i dialog med gruppen, som har fået et påbud om at fjerne sig, da de opholder sig på et privat område. Vi opdaterer her, når der er nyt.’ skriver Københavns Politi.
Aktivisterne mener, at Mærsk er med til at fragte våbendele til Israel.
Ifølge aktivisterne er der risiko for, at våbnene bruges til krigsforbrydelser, og derfor vil de have transporten stoppet.
Det er ikke første gang, at Københavns Politi er rykket ud til demonstrationer ved Mærsks hovedkvarter.
Blandt andet måtte politiet sætte ind med tåregas og fysisk magt, da aktivister blokerede indgangen til rederiets kontorer i februar sidste år.
I maj sidste år måtte politiet også eskortere aktivister ud fra kontorer tilhørende Mærsk Tanker, som er et datterselskab af Mærsk.
Aktivisterne skriver i deres pressemeddelelse onsdag, at de ikke har tænkt sig at opgive deres blokade, og at politiet er mødt talstærkt op.
Anholdt og sigtet
Politiet melder nu ud i en myndighedsmeddelelse, at demonstranterne har fået endnu et påbud.
‘Ifm. demonstrationen på Esplanaden har vi givet demonstranterne endnu et påbud om at forlade det private område.’
‘Flere valgte at følge påbuddet og opholder sig nu på et anvist område.
En gruppe på 20 personer blev dog siddende på det private område,’ skriver politikredsen
Videre oplyses det, at demonstranterne er anholdt og sigtet for ulovlig indtrængen og vil blive fjernet. Politiet er stadig på stedet.
Presse-fotos.dk følger sagen …


