Kæmpe maraton-drama: Kvinde sigtet efter alvorlig hændelse

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En farlig situation udspillede sig, da en bilist valgte at ignorere afspærringerne i forbindelse med søndagens maraton i København.

“Det er helt væk, det der.”

Sådan lyder det fra forbipasserende, der overværede en potentielt livsfarlig situation ved søndagens maraton i København.

Her valgte en bilist at trodse afspærringerne og køre direkte gennem feltet af maratonløbere. Det viser en video, som flere medier har bragt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Copenhagen Marathon

Politiet har sigtet kvinden, der sad ved rattet i en lille rød bil, for flere overtrædelser af færdselsloven.

Den 55-årige kvinde var til stor fare for løberne, skriver Københavns Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet har dog valgt ikke at sigte kvinden for at have overtrådt en bestemmelse i straffeloven om bevidst at udsætte andre for fare.

Derimod sigtes hun for seks overtrædelser af færdselsloven. Blandt andet kørte hun på cykelstien, udviste ikke agtpågivenhed og kørte mod ensretningen, konstaterer ordensmagten.

I forbindelse med sagen minder Københavns Politi om, at det er en god idé at orientere sig om ruteomlægninger – “også selv om man har travlt”.

Opfordringer kommer, før der i den kommende tid vil være flere begivenheder i København, hvor trafikken igen bliver påvirket. Det drejer sig blandt andet om gadefesten Distortion og cykelløbet Copenhagen Sprint.

Se også
Se de vilde billeder: ‘Vi brænder Aarhus ned’
Annonce

Annonce