Politiet er massivt til stede i byen, men holder kortene tæt indtil kroppen, når det kommer til at fortælle, hvorfor de er på adressen.
Flere større områder er spærret af, og det vrimler med politi i området.
Det viser Presse-fotos.dks billeder fra stedet, hvor flere politifolk er iført DNA-dragt. Vores mand på stedet fortæller også, at politiet interviewer flere vidner i området.
Nu tager politikredsen bladet fra munden.
(Artiklen fortsætter efter billederne)


TV Syd har snakket med vagtchefen i Sydøstjyllands Politi, der fortæller, at man undersøger et mistænkeligt forhold, fortæller vagtchef Rune Nielsen.
Politiet kan ikke blive mere konkrete i forhold til, hvad de laver i området.
Det gøres klart, at der ikke er nogen fare for borgerne i området i Valdemarsgade i Vejle.
Politiet undersøger forholdet.
Opdatering 22:49
Politiet melder ud, at de har foretaget sig en anholdelse, og at en person skal i grundlovsforhør søndag.
‘Efter anmeldelse om vold, har Sydøstjyllands Politi i dag d. 9/5-26 været til stede i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle. I forbindlese med efterforskningen af sagen er der sket anholdelser og der vil være grundlovsforhør i morgen kl. 10.30 i Horsens Ret.’
‘Sydøstjyllands politi vil gerne høre fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle d. 9/5-26 i tidsrummet kl. 03.00 – 04.00. Henvendelser venligst via 114,’ skriver politikredsen.
Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra politikredsen, men de har ikke svaret.
Presse-fotos.dk følger sagen …
