Søndag danner København rammerne for Copenhagen Marathon, hvilket kommer til at skabe et stort trafikkaos.
Omkring 25.000 har meldt sig til Copenhagen Marathon, som søndag skal løbes i København.
Her skal de mange løbeglade mennesker igennem af Københavns gader. Mange tilskuere plejer lige såvel at fylde de københavnske gader.
Og det betyder normalt, at der kommer et regulært trafikkaos i og omkring hovedstaden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Løbet medfører en række afspærringer for trafikken i både Indre By og på Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg.
Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Ruten er spærret for trafik fra klokken 6 til klokken 17. Dele af ruten på Frederiksberg vil dog kun være spærret fra klokken 7 til klokken 15.
Når ruten er lukket, kan biler krydse ruten på udvalgte punkter.
Arrangørerne opfordrer også til, at man som fodgænger eller cyklist følger de anvisninger, man får på stedet.
Der er desuden parkeringsforbud flere steder, som allerede gælder fra lørdag ifølge pressemeddelelsen.
Ruten genåbner, efterhånden som løberne passerer.
På sin hjemmeside understreger Copenhagen Marathon, at det ikke er tilladt at køre på ruten, imens den er afspærret, selv hvis ruten er tom på et givent tidspunkt.
Årets rute er den samme som sidste år, lyder det fra Lars Nissen, der er eventchef hos Sparta Atletik & Løb, i pressemeddelelsen.
– Tilskuerne er en stor del af stemningen til Copenhagen Marathon, og vi glæder os altid til at se lokale, venner og familie langs ruten. Tilskuernes opbakning er altid fantastisk, og vi ved, at det betyder meget for løberne, siger han.
Hvis man vil se løbet som tilskuer, fraråder arrangørerne al bilkørsel.
I stedet bør man gå, tage cyklen eller bruge offentlig transport.
De gør dog samtidig opmærksom på, at nogle busruter kan være påvirket af ruteomlægninger.
Det er 46. gang, at der afholdes Copenhagen Marathon i hovedstaden.
I forbindelse med årets løb afvikles der også danmarksmesterskab i maraton.
/ritzau/
