Skal man tro en af de centrale aktører, så er der ikke godt nyt om en rød/lilla regering, som der ellers var lagt op til.
Det lignede, at en ny regering var svimlende tæt på, men skal man tro en af de parter, der er helt inde i forhandlingsklimaet, så er den altså ikke lige på trapperne.
Danskerne har skullet væbne sig med tålmodighed, når det kommer til en ny regering, hvor den kongelige undersøger, Mette Frederiksen, har prøvet at danne regering.
Nu kommer der nedslående nyt for de danskere, der håber på en snarlig regering.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Borgernes Parti er kollapset fuldstændigt, og det har aldrig for alvor lignet, at Lars Løkke var interesseret i at gå over til de blå partier.
Derfor har mange spået, at det bliver en rød/lilla regering, med SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Moderaterne.
Store forskelle
Men spørger man formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, så er den regering altså ikke lige på trapperne.
‘Der er store politiske forskelle. Der er langt fra Lars Løkke Rasmussen til Enhedslisten,’ skriver Pia Olsen Dyhr på sin Instagram og tilføjer, at det både er spændende og bøvlet.
Hun henviser til, at Moderaternes politiske leder, altså Løkke, har flyttet sig fra sit mantra om ikke at ville basere en regering på yderfløjspartier.
Fredag i sidste uge samt mandag og tirsdag i denne uge har det netop været Moderaterne, som har været til forhandlinger hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) på Marienborg, statsministerens embedsbolig.
Der er lagt op til, at Enhedslisten og Alternativet skal agere støtteparti til en regering med de fire partier, men det kræver, at de kan blive enige.
Pia Olsen Dyhr skriver, at “jeg ved, at mange af jer håber, at SF kommer i regering”, hvilket gør hende “glad og ydmyg”.
Men hun tilføjer, at SF ikke vil gå i regering for enhver pris. Det handler ikke om “ministerbiler og fine titler”, understreger hun, men om politikken.
‘Det er en præmis for mig personligt. Og det er det også for de andre i SF’s forhandlingsteam,’ skriver SF-formanden.
Hun slår fast, at den nye regering ikke bliver dannet i denne uge.
Smadrer rekorden
Regeringsforhandlingerne har nu slået rekord for, hvor længe det har taget politikere at blive enige om en regering.
Der er gået 43 dage, siden danskerne var i stemmeboksen, men der er endnu ikke kommet nogen regering.
Det betyder, at den kongelige undersøger, Mette Frederiksen, slår en noget kedelig rekord, som den fungerende statsminister selv tidligere har haft.
Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage efter valget 1. november det år, før Mette Frederiksen (S) kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. Det blev til SVM-regeringen.
Selve regeringsdannelsen dengang skete to dage efter, altså efter 44 dage.
Og nu cementerer Pia Olsen Dyhr altså, at man er i gang med at smadre den hidtidige rekord.