DR mister stor profil: Siger op efter 15 år

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

DR må nu tage afsked med en mangeårig mellemøstkorrespondent, der med sit prisvindende arbejde er blevet lidt af en profil for det nationale public service-mediehus.

I 15 år har hun fortalt utallige stærke historier som mellemøstkorrespondent i DR.

Hendes arbejde har vundet hende adskillige fornemme priser og gjort hende til en af de mest kendte og velansete danske korrespondenter.

Men nu er det slut. I hvert fald under DR’s faner.

Hun har nemlig selv valgt at forlade sin mangeårige arbejdsplads for at opsøge nye udfordringer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Vil være en ‘fri fugl’

I et Instagram-opslag tirsdag meddeler Puk Damsgård selv, at hun forlader DR.

Med et billede af nogle af de mange notesbøger, hun gennem årene har fyldt med historier fra Mellemøsten, som illustration, siger hun farvel til sin mangeårige arbejdsplads og ser frem mod et nyt liv som ‘fri fugl’.

“Jeg føler mig så heldig at have været øjne, ører og næse for seerne og lytterne derhjemme. Nu har jeg besluttet mig for en forandring og en ny udfordring – for at blive en fri fugl med fokus på historiefortælling,” skriver Puk Damsgård blandt andet.

Hun fortæller videre, at hun vil fortsætte med at bo i regionen, hvorfra hun vil arbejde på nye projekter.

I den kommende tid har hun en dokumentar om Syrien på tapetet. Den udvikler hun sammen med filmproducer Sigrid Dyekjær, fortæller Puk Damsgård.

Og så fortæller hun ligeledes, at hun kommer et smut væk fra Mellemøsten, når Politikens Forlag sender hende på en rejse gennem Grønland. Her skal hun arbejde på et ambitiøst bogprojekt.

Se også
DR bekræfter: Populær ny serie får endnu en sæson

Puk Damsgård har tidligere skrevet flere bøger ved siden af sit korrespondentarbejde. Mest kendt er ‘Ser du månen, Daniel’, der fortæller historien om fotografen Daniel Rye, som tilbragte 398 dage i fangenskab hos terrororganisationen Islamisk Stat.

Bogen blev i 2019 filmatiseret af instruktør Niels Arden Oplev med et manuskript af Anders Thomas Jensen. Filmen blev et stort biografhit og vandt flere priser.

Priser har Puk Damsgård også selv vundet adskillige af for sit journalistiske arbejde. Hun har blandt andet modtaget Cavlingprisen i 2015 og Publicistprisen i 2021.

Læs hele Puk Damsgårds afsked til DR herunder:

Annonce

Annonce