Under en livsfarlig hændelse, der var i gang med at tage livet af den 32-årige mand, gled han i sit eget blod, så han havde svært ved at flygte og forsøge at redde sit liv
“Jeg siger ‘hallo, bror. Jeg er ved at dø’. Jeg skal ud herfra. Jeg prøver at gå ud, men min hånd virker ikke og kan dreje den vrider til dørlåsen rundt,”
Sådan sagde en Comanches-rocker til sin håndlanger i sekunderne efter at have modtaget et livstruende knivstik i højre arm, der medførte tab af litervis af blod.
Håndlangeren var netop også blevet ramt af to knivstik i ryggen – og de to kæmpede nu for at få muligheden for at flygte.
Det blev ifølge rockeren besværliggjort af, at han gled rundt i sit eget blod og ikke kunne få låsen på døren op.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Retten i Esbjerg har nu taget stilling til den alvorlige sag, der kort blev beskrevet oven for.
Og her er manden med kniven faktisk blevet frikendt, mens den livsfarligt kvæstede rocker sammen med sin håndlanger har fået en fængselsdom.
Sagen udspillede sig tilbage den 22. oktober 2025 på Storegade i Varde, hvor Presse-fotos.dk kort efter også var til stede.
“Vidner fortæller, at der har været tre til fire ambulancer herude. Der ligger en masse tøj også – blandt andet noget, der ligner en Comanches-vest. Den er fyldt med blod,” sagde Presse-fotos.dks udsendte i den forbindelse.
På billederne fra Storegade fremgik det, at fliserne var fyldt med blod, efter den 32-årig Comanches-rocker var blevet knivstukket dybt i højre arm og kom i akut livsfare.
Det voldsomme knivstikkeri skete, da den 32-årige rocker sammen med håndlangeren stormede ind i en lejlighed på gaden i Varde og begyndte at slå på adressens 27-årige, mandlige beboer.
Det gjorde de to, fordi de mente, at beboeren havde stjålet deres Prada-taske.
Ved Retten i Esbjerg er rockeren blevet idømt fem måneders fængsel for volden, mens håndlangeren blev idømt 80 dages fængsel.
Den 27-årige beboere fortalte i retten, at han pludselig fik et stort chok, da hans hjem blev stormet.
“Det første der sker er, at han (den 32-årige, red.) kommer ind og giver mig to lussinger, og så bliver jeg slået flere gange. Det hele gik stærkt, og jeg var i chok. Så da jeg ser en kniv ligge på bordet, tager jeg den for at beskytte mig selv. Jeg følte, at det var mig eller dem,” forklarede den 27-årige i retten ifølge Ekstra Bladet.
“Jeg tog kniven for at forsvare mig, for jeg kunne ikke tage imod flere tæsk.”
Selv om den 27-årige mand stak de to andre med kniven i alt tre gange – og sendte rockeren i livsfare – er han blevet gjort straffri i sagen.
To af rettens tre dommere lagde vægt på, at den 27-årige måtte være bange, fordi den 32-årige havde sin rockervest på, da han begyndte at slå på ham.
Derfor kunne de blodige knivstik anses som værende nødværge.
Den tredje dommer mente, at knivstikkene var for voldsomme til at blive retfærdiggjort af frygten.
Voldsomheden i knivangrebet blev også dokumenteret på retssagens første dag. På et billede fra lejligheden i Storegade i Varde kunne man se et mindre pulterrum med tydelige blodspor på gulvet, skriver Ekstra Bladet.
Da rockeren og håndlangere var blevet ramt af knivstik og forsøgte at flygte, gled de i rockerens blod.
I retten forklarede rockeren forløbet, som det står i artiklens øverste citat.
Efterfølgende kom de to mænd ud af lejligheden og ud på gaden, hvor det ifølge retten var betjente fra en nærliggende politistation, der kom løbende og udøvede førstehjælp på rockeren, der reddede hans liv.
Den 32-årige rocker er fra Esbjerg-egnen – knivstikkeriet medførte foruden livsfare, at rockeren har misteten del af førligheden i armen og fingrene. I retten kom det frem, at et større blodkar var skåret over, ligesom en nerve og bøjemusklerne blev skåret igennem og en stump af knoglen blev hugget af.
Den dømte Comanches-rocker er på nuværende tidspunkt suspenderet af rockerklubben, fortalte han i retten.
“Jeg er suspenderet fra CMC, fordi jeg fandt kærligheden i en ung pige. Men hun var lidt for ung for nogle,” sagde den 32-årige i retten.






