Et yderst voldsomt og særdeles blodigt drabsforsøg er sket i en københavnsk moske. En dreng er i landsretten nu blevet dømt for at have begået det. En uhyggelig video viser, hvad der skete
Under sagen er en overvågningsvideo fra moskeen blevet afspillet i retten.
Videoen viser et langt forløb, hvor to 15-årige og en 17-årig opholder sig i moskeens lokaler
På et tidspunkt kommer en person ind – det er det 27-årige offer. Han er iført sort jakke med hætten trukket op over hovedet. Han bevæger sig rundt på trapperne og gangene i bygningen.s
Senere i videoen opstår der pludselig tumult mellem den 27-årige som den ene part og de to 15-årige, den 17-årige og en 61-årig mand som den anden part.
På videoen kan man til at begynde med ikke se, hvad der sker. Man hører en person sige noget i retning af ‘han har en kniv’.
Herefter forsøger den 27-årige at flygte fra stedet ned ad en trappe, men han blev indhentet af en dreng, som holder ham fast, indtil den 15-årige kommer og stikker ham ikke under 15 gange, står der i anklageskriftet ifølge Ritzau.
På et tidspunkt bliver der råbt: “ikke mere”, og de tre yngste løber fra stedet. Også det 27-årige offer formår at rejse sig og løbe væk.
Han falder om på gaden ude foran moskeen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den voldsomme hændelse skete omkring klokken 04.44 natten til 2. marts 2024 i moskeen på Dortheavej i København NV, men det er først i dag – fredag – at sagen er blevet afsluttet.
Her er den 15-årige, der stak offeret med kniv, af Østre Landret blevet idømt fængsel i fire år og ti måneder, oplyser landsretten på sin hjemmeside fredag.
Resultatet er således et helt andet, end da sagen blev vurderet af Retten på Frederiksberg i september 2024.
Her blev det til et års fængsel til den 15-årige, hvoraf halvdelen blev gjort betinget. Retten mente, at der var tale om grov vold.
Offeret var den 27-årige mand.
Han blev stukket adskillige gange med kniv og slået med de nævnte forskellige haveredskaber, da den 61-årige mand sammen med de tre teenagere på gerningsstidspunktet holdt ham fast på en trappe og gik løs på ham.
Landsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at offeret var i livsfare.
Den 15-årige dømte måtte have indset risikoen for, at den 27-årige ville dø, konkluderer landsretten i dommen, der blev afsagt torsdag.
Det Islamiske Trossamfund har tidligere oplyst, at offeret havde skabt frygt og uro på stedet.
Landsretten har straffet to af de øvrige deltagere i overfaldet med fængsel i et år og otte måneder, og den sidste er straffet med fængsel i et år og tre måneder.
Overfaldet på den 27-årige førte til, at han fik ‘adskillige’ læsioner. Han brækkede højre skulderblad, to ribben og en halshvirvel, skriver Ritzau.









